Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

22.08.11 EFS-formand kræver flere penge til EU og bedre dialog

22. Aug. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den europæiske fagbevægelse EFS’s formand, Bernadette Ségol, vil have flere penge i EU’s kasser. Pengene skal bruges til en vækst- og jobpolitik med grønne investeringer. I et stort interview med Euractiv siger den ny EFS-formand, at en skat på finansielle transaktioner netop kan give EU flere penge, der ikke må trækkes fra de 27 landes direkte bidrag. Samtidig finder hun, at fagbevægelsen burde inddrages i EU-Kommissionens udarbejdelse af forslag til budgetter.

Hvis hun sad overfor EU-kommissær Janusz Lewandowski med ansvaret for budgettet, så ville hun beklage, at arbejdsmarkedets parter ikke var inddraget.

- Jeg ville først sige, at vi gerne havde set, at vi var blevet konsulteret. Så ville jeg sige, at en skat på finansielle transaktioner, FTT, skulle hjælpe på at udbedre skaderne, siger Bernadette Ségol.

Hun frygter, at den i stedet vil blive brugt til at støtte de økonomiske handlingsplaner, som landene nu er forpligtet til at udarbejde efter det ny, økonomiske samarbejde i det såkaldte europæiske halvår. Ségol peger på, at det samarbejde i første række drejer sig om at få landenes budgetter tilpasset de fælles krav til balance og loft over gæld og inflation.

- De nationale programmer er det meste af tiden antisociale, siger Bernadette Ségol.

Ingen fælles faglig holdning til budgettet

EFS-formanden erkender, at EFS ikke endnu har haft tid til at få en fælles, faglig politik i forhold til de kommende rammer for en ny syvårsperiode for EU’s udgifter og indtægter. Men EFS reagerede hurtigt på EU-Kommissionens oplæg om en skat på de finansielle transaktioner. Det var for hende uventet, at det kom, fordi Kommissionens formand, José Manuel Barroso, tidligere har været imod. Nu så også Kommissionen, at en FTT kunne give den flere penge som egne ressourcer uden om landenes direkte bidrag.

- Vi ønsker en FTT for investeringer og job. Vi ønsker, at FTT bliver brugt, fordi banker og det finansielle system har bragt os i en dyb krise, som har kostet millioner af job, og vi ønsker, at deres penge vender situationen, siger Bernadette Ségol, der ikke mener, at EU’s nuværende budget er stort nok.

Hun beklager, at den særlige globaliseringsfond, som hjælpe fyrede ved større kriser i virksomheder, tegner til at få skåret sit budget. Samtidig beklager hun, at arbejdsmarkedets parter heller ikke i det spørgsmål er blevet hørt.

- I stedet for ikke at hæve beløbet til fonden skulle de (i Kommissionen) spørge sig selv, hvorfor den ikke virker. Om reglerne er i orden, siger Bernadette Ségol.

Selv om der også ligger ubrugte penge i strukturfonden og den sociale fond, lægger EU-kommissionen op til at øge fondenes midler. Alene den europæiske socialfond skal stige med 7,5 procent gennem de syv år. Ségol ser det som positivt, at fonden får flere penge, men at der er problemer med de betingelser, der sættes for at få støtte. Også i forhold til pengene i strukturfondene frygter hun, at de bliver brugt først og fremmest for at oprette balancen i landenes økonomier i forhold til de anbefalinger, der ligger i det europæiske halvår.

- Så hvis betingelserne, der er sat for brugen af Socialfonden, er forbundet med projekter, der betyder mere fleksibilitet og beskæringer af lønninger, så vil vi overhovedet ikke blive glade…Mit svar er, ja selvfølgelig er vi glade for, at Socialfonden bliver større, men vi er bange de betingelserne, der bliver forbundet med den.

Social dialog må strammes op – arbejdstidsdirektiv et problem

Den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter har skabt aftaler på europæisk niveau, men det er især i enkelte lande, den har været et effektivt redskab til at finde løsninger på politiske og økonomiske problemer. Bernadette Ségol mener, at arbejdet på europæisk plan bør strammes op, for dialogen kan også blive et effektivt redskab på europæisk plan.

- Det betyder, at den må tages seriøst. Den må udvikles ikke kun internt i vore diskussioner med BusinessEuropa (de europæiske arbejdsgivere), men også, når vi møder EU-Kommissionen i trepartsdialoger. Vi må forbedre resultatet af den makroøkonomiske dialog (hvor parterne også mødes med den europæiske centralbank i en dialog, som også eurozonens formand har lagt vægt på, og som Det Europæiske Råd har prioriteret op i hvert fald i tale). EFS vil fortsætte den sociale dialog, men vi må se flere resultater, siger EFS-formanden.

Hun peger på, at arbejdsgiverne og EFS kan vise, at den sociale dialog fungerer, hvis parterne kan finde sammen om en revision af arbejdstidsdirektivet. Hun erkender imidlertid, at det er en vanskelig sag, og at der er flere spørgsmål, der skiller parterne også, når de hedder arbejdsgivere og lønmodtagere. Det sværeste emne er den ret, som lande har til at stå uden for reglerne. EFS vil af med en arbejdsgiveres muligheder for at presse de ansatte.

- Vi vil ikke kunne acceptere, at en arbejdsgiver siger til en ansat: ”Underskriv dette stykke papir, eller det er ud!” Det er den individuelle opt-out, og den accepterer vi ikke.

Ségol peger på, at EU-Domstolen har givet lønmodtagerne ret på et par punkter og her blandt andet i forhold til, at tilkaldevagter også er arbejdstid. Hun finder, at hvor der i direktivet er problemer, så kan man diskutere det. Men EFS agter ikke at gå ind for en lovgivning, der giver mindre beskyttelse af de ansatte end i dag.

Sikkerheden for de ansatte er i det hele taget en hovedprioritet for EFS. Selv om Bernadette Ségol støtter det omdiskuterede begreb flexicurity, så mener hun, at det i alt for høj grad har betydet fleksibilitet for arbejdsgiverne og ikke sikkerhed for de ansatte.

- Vi er ikke imod flexicurity, hvis den er forhandlet. Men hvor er sikkerhedsdelen? Det eneste svar vi fik, har været, at sikkerheden ligger i den enkelte arbejders mulighed for at finde et nyt job.

Derfor stiller hun ud over en forhandlet ordning også krav om, at staten virkelig investerer penge i folk, så fyrede får uddannelse og omskoling. Hvis staten ikke ønsker at gøre det, og ikke har midler til at gøre det, så er hun imod, for så legitimerer man et system, hvor arbejdsgiverne bare kan skaffe sig af med de ansatte. pmh

.







Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.