Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

09.03.11 Dansk, polsk og cypriotisk fagbevægelser i tæt EU-samarbejde

09. Mar. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De faglige organisationer i Danmark, Polen og Cypern stiller en række fælles krav til EU’s udvikling, når de tre landes regeringer til juli overtager det såkaldte trio- formandskab i EU. Lederne fra de faglige organisationer underskrev i går et fælles oplæg til halvandet års politik på et møde i Bruxelles og fremhævede her, at det er nødvendigt med en kick-start for skabelsen af bæredygtige job i EU efter krisen.

Det hedder samtidig, at de faglige organisationer er parate til en dialog både med regeringerne og arbejdsgiverne på både nationalt og europæisk niveau om de veje, der kan føre til et mere fair EU og skabe bedre forhold for alle. Europa står over for en række udfordringer ikke kun på kort sig med at komme ud af krisen, men også på lang sigt med at omstille økonomien og gøre den bæredygtig og udvikle erhvervslivet. Det skal blive førende i verden og på samme tid skal velfærdssystemerne udvikles for borgerne.

De faglige organisationer beklager, at der skæres ned i den offentlige sektor under krisen. Det er i stedet nødvendigt at udvikle den for derved at skabe betingelserne for en stadig fremgang for vækst og velfærd. Nedskæringerne og fyringerne inden for den offentlige sektor i landene kan samlet føre til en nedgang i væksten. Selv om landene plages af offentlige underskud og gæld, så er vejen til stabilitet ikke at skære ned på velfærden og de sociale forhold, slås det fast.

Skat på finansielle transaktioner

De tre landes faglige organisationer går ikke af vejen for at tage de kontroversielle spørgsmål som skattepolitikken, klimapolitikken, begrebet flexicurity, en minimumsløn og den fri bevægelighed for også lønmodtagerne op. Det er ellers politiske områder, hvor landene har forskellige udgangspunkter på grund af deres historiske baggrunde og udvikling.

Oplægget understreger, at skattepolitikken er et nationalt område. Men det understreges samtidig, at det ikke er forbudt for EU at diskutere, hvordan politikken bedst kan bidrage til at løse problemer.

Flere EU-lande har begrænset progressiviteten i skattesystemet, så de velhavende ikke længere betaler så meget som tidligere af den sidst tjente mønt. Nogle lande har endog indført en flad skat, så rig som fattig betaler den samme lave procent af deres indkomst.

De faglige organisationer fremhæver, at der må være et progressivt skattesystem, og at landene ikke kan forvente, at penge fra EU’s strukturfonde erstatter velfærdssystemer, hvor pengene kommer fra landets egne skatter.

Rammerne for EU’s kommende indtægter og udgifter for en ny syvårig periode bliver vedtaget under det kommende trioformandskabs ledelser. Det hedder, at de må rette sig mod både at styrke væksten, beskæftigelsen og skabe større samhørighed mellem EU-landene.

På skatteområdet støtter organisationen samtidig, at der indføres en afgift på de finansielle transaktioner, som også den samlede europæiske fagbevægelse har som en høj prioritet.

Organisationerne vil også presse på for, at der bliver en bedre overvågning af de finansielle institutioner, så Europa ikke løber ind i en ny finanskrise.

Kollektive aftaler er afgørende

En minimumsløn i EU har længe stået på ønskelisten i faglige organisationer i flere lande. For tiden fører tyske organisationer en kampagne for en minimumsløn. Tidligere var de imod det, fordi det greb ind i forhandlingssystemet. I dag er der imidlertid så få organiserede lønmodtagere først og fremmest i det tidligere DDR, at organisation efter organisation har brudt med det tidligere princip om, at lønnen blev sikret kun gennem overenskomster.

Papiret fra de kommende triolandes faglige organisationer erkender, at en national minimumsløn i nogle lande ses som et middel til at skaffe stabilitet og sociale fremskridt. Det gælder i lande, der har et skrøbeligt eller ikke-eksisterende forhandlingssystem.

Men det slås samtidig fuldstændig fast, at en minimumsløn må respektere de kollektive aftaler, der er indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet.

Papiret understreger, at nye job må være på ordentlige løn- og arbejdsbetingelser og understreger det, som FN’s arbejdsorganisation ILO kalder anstændige forhold.

Grønne investeringer og job

Klimapolitikken er et andet af de ømtålelige områder, som papiret tager op og kommer med krav til. Polen har stadig en stor kulproduktion og kulfyrede værker. Faglige organisationer i Polen må derfor både forsvare medlemmernes arbejde og sikre en bæredygtig miljøpolitik. Det fælles papir lægger vægt på, at EU’s mål for klimapolitikken fastholdes. Det kræver store omstillinger, og EU’s strukturfonde må indrettes, så de støtter den omstilling. Det hedder, at Polen har brug for særlig støtte til at omlægge sin store mineindustri.

I hele den proces er det nødvendigt at omskole folk. Uddannelsespolitikken bliver væsentlig, fordi lønmodtageres færdigheder skal udvikles til nye forhold. Socialfonden i EU må støtte omstillingen, så der skabes nye grønne job, som folk er parate til at tage imod, påpeger organisationerne.

Uddannelse og efteruddannelse har en høj prioritet for de faglige organisationer i de tre lande. Det er også gennem dem, at Europa kan ruste sig til fremtiden med øget konkurrence inden for forskning, udvikling og innovation. Papiret lægger op til et samarbejde i EU om uddannelserne og roser EU-initiativerne Unge på vej og Nye uddannelser-Nye job.

Ungdomsarbejdsløsheden får stor opmærksomhed og netop uddannelse er en afgørende vej for at løse det problem. Samtidig kan også en øget indsats for uddannelse være afgørende for at løse problemerne med, at der bliver stadigt flere ældre uden for arbejdsmarkedet og færre unge til at arbejde og betale skatterne.

Den medarbejderdrevne innovation er også noget, som organisationerne lægger vægt på at få styrket under de tre landes formandskaber.

Ikke blot fri bevægelighed

Polske arbejdere har i høj grad benyttet sig af mulighederne for at tage job i andre EU-lande, efter Polen med medlem af EU. Det er ofte sket til lønninger og under arbejdsforhold, der ligger klart under de nationale niveauer.

Papiret understreget, at der er en fri bevægelighed, men at regler skal følges. De domme, der er kommet fra EU-Domstolen, og som sætter spørgsmålstegn ved reglerne for arbejdet, beklages også af de polske faglige organisationer. Det hedder også, at der ikke må skabes unfair konkurrence på arbejdsmarkedet, og det beklages, at EU-Kommissionen har sat liberaliseringerne af markederne højest.

Den europæiske fagbevægelse ønsker, at der kommer en særlig klausul i traktaten, der fastslår, at de grundlæggende rettigheder står lige så højt som retten til fri bevægelighed. Papiret understøtter det krav og ligeledes, at det særlige udstationeringsdirektiv bliver korrekt omsat i landene, så det ikke skaber uklarheder og lægger op til ulige behandling. Samtidig holder de tre landes organisationer øje med to direktiver, der er på vej gennem EU-systemet, et direktiv om sæsonarbejde og et direktiv om udstationeringer inden for multinationale koncerner. De forslag må ikke føre til uens behandling og social dumping.

De tre landes faglige organisationer vil også styrke arbejdsmiljøet og ligestillingen og fremhæver den sociale dimension af det indre marked. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.