Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

03.07.08 EU giver fodboldspillerne en ramme for faglige forhandlinger

03. Jul. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Det hedder social dialog.

Det drejer sig om de professionelle fodboldspilleres arbejdsvilkår.


Knapt var de spanske fodboldspillere nået hjem for at fejre Europamesterskabet 2008, før fodboldens lønmodtagere og arbejdsgivere satte sig sammen og lavede den aftalte, der giver fodboldspillerne mulighed for at bruge EU som en forhandlingsplads for kollektive aftaler om eksempelvis forsikring og pension i alle EU-lande.


Spillerforeningen i Danmark, der er medlem af LO, er begejstret. Direktør Mads Øland siger: "Det er en stor sejr for fodbolden, at vi nu kan bruge EU’s aftalesystem som en løftestang til at skabe positive aftaler imellem klubber og spillere over hele Europa."

EU-kommissionens beskæftigelsesansvarlige Vladimír Špidla siger, at de professionelle fodboldspillere er nogle af de mest mobile lønmodtagere i Europa, og han opfordrede andre sportsorganisationer på Europæisk plan til at følge fodboldens eksempel.

Man kan se EU-kommissionens pressemeddelelse på engelsk her.

Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Ole Christensen har fulgt og påvirket forhandlingerne tæt. Også han er begejstret og taler om, at den danske aftalemodel nu er blevet forbilledet for de professionelle fodboldspillere. Se link til hans udtalelse til højre.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.