Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

17.04.08 Social dialog både splitter og samler franske organisationer

17. Apr. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

En nyudviklet social dialog splitter både den franske fagbevægelse og arbejdsgiversiden. De største organisationer er således enige med regeringen om et nyt system, der afgør, hvem der kan indgå aftaler på det franske arbejdsmarked. Systemet tilgodeser de største organisationer, og det har skabt røre både på lønmodtager- og arbejdsgiversiden.

De mindre organisationer nægter således at skrive under på forliget. Blandt lønmodtagerne er det både Force Ouvriere, FO, og de kristelige i CFTC, der stritter imod. Blandt arbejdsgiverne er det en organisation for de små og mellemstore virksomheder, UPA, der finder, at den største sammenslutning, Medef, og arbejdsgiverorganisationen for metalindustrien, UIMM, kommer til at styre arbejdsgiverne.

Forliget følger flere forlig på det franske arbejdsmarked, efter den tidligere præsident Jacques Chirac sidste forår som en af sine afsluttende handlinger spillede ud med en ny model for arbejdsmarkedet, så parterne fik langt større indflydelse på også politiske forslag, end de tidligere havde haft. De fik således mulighed for at forhandle om noget af det på arbejdsmarkedet, som politikerne tidligere fastlagde.

Den ny præsident, Nicolas Sarkozy, tog reformerne alvorligt, og regeringen fulgte op med forslag for arbejdsmarkedet. Det førte til en aftale om det ny begreb for et fleksibelt arbejdsmarked, der også gav sikkerhed for de ansatte.

I januar kom også et forlig med en hel pakke af forslag i en særlig arbejdskontrakt, som den største faglige organisation, CGT, dog ikke skrev under på. Alligevel gælder andre organisationers godkendelser efter et system, der har fungeret siden 2. verdenskrig.


Statsanerkendte parter

Den gang fik parterne på arbejdsmarkedet en reel rolle at spille ved overenskomster, men det var kun de statsanerkendte organisationers underskrifter, der gjaldt. Parterne blev fastsat til de tre mest markante arbejdsgiverorganisationer og fem lønmodtagerorganisationer. Systemet har herefter været, at hvis mindst to af de anerkendte parter underskrev en aftale, så gjaldt den for hele arbejdsmarkedet.

Systemet blev modificeret for et par år siden, så de store organisationer kunne blokere forslag. Men den ny regering lagde op til flere ændringer, og dem har der været forhandlet om i flere måneder.

Forliget betyder, at der ikke længere automatisk udpeges parter. For fagbevægelsen bliver de landsdækkende valg til samarbejdsudvalg afgørende for, om en organisation bliver anerkendt. Valgene holdes hvert fjerde år efter valgkampagner, som var det parlaments- eller lokalvalg. Og selv om kun otte procent af de franske lønmodtagere er medlemmer af en fagforening (blot omkring 4 procent i de private virksomheder), så deltager langt flere i valgene, og de stemmer på de faglige organisationers kandidater.

Efter det ny forslag skal en fagforening opnå mindst ti procent af repræsentanterne i en virksomhed og otte procent i en sektor eller på landsplan for at blive anerkendt.


Afhængige af valg

Valg af tillidsfolk er ikke de eneste, som de franske lønmodtagere deltager i. De vælger også de særlige dommere til de lokale arbejdsretter, prud’homales.

Valgene styrker ikke kun fagbevægelserne medlemsmæssigt og i forhold til indflydelse, men de er næsten altafgørende for, hvor mange penge de råder over. For der er store beløb forbundet med at have mange dommere og have mange tillidsfolk, og deltage i det politiske arbejde om for eksempel uddannelser og arbejdstilsyn, administration af social- og sygeordninger, som fagbevægelserne er dybt begravet i.

I teksten ti de nye regler for repræsentativitet er derfor indføjet et afsnit om, at medlemskontingenter skal udgøre en vis del af en fagbevægelses indtægter.


Nødvendigt med sammenlægninger

Det er frygten for at miste retten til at være social part og dermed miste betydelige midler, der får de små organisationer op på mærkerne og nu ser afgrunden nærme sig, hvis systemet bliver endeligt vedtaget. De små organisationer frygter, at de ikke får valgt folk nok.

Ved valgene af tillidsrepræsentanter sidste år fik den kristelige bevægelse, CFTC, blot valgt 6.8 procent af pladserne, og CGC kun 6,6 procent, mens FO nåede op på 12,5 procent og lige så mange som Unsa.

Unsa fik dog kun valgt 5 procent ved valgene til lokale arbejdsretter, og både CGC og CFTC lå også under de 10 procent.

Derfor taler Unsa og CGC nu mere og mere sammen og det kan komme på tale, at de to organisationer slår sig sammen. Unsa har tidligere haft tæt kontakt til den næstestørste faglige organisation, den moderate CFDT, og deltager for eksempel i den europæiske fagbevægelses møder på pladser, som CFDT har afstået til organisationen. Men det er ledernes organisation, som nu frier til Unsa.

Det samme gør ifølge dagbladet Le Figaro også den kristelige CFTC. Til bladet siger en anonym leder hos de kristelige, at det er klart, at for fortsat at kunne eksistere, så må der ske tilnærmelser.

På arbejdsgiversiden synes de ny markante formand for Medef, Laurence Parisot, at det vil være en styrkelse af den sociale dialog, hvis der sker sammenlægninger hos lønmodtagerne. Parisot har siden sit valg som arbejdsgiverformand, hvor hun blandt andre slog præsident Sarkozys bror, stået frem som en som fortaler for den sociale dialog og parternes samarbejde.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.