Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

25.01.10 Ny storm om den græske økonomi og euroen

25. Jan. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Stormen om den græske økonomi og medlemskabet af eurogruppen brød i weekenden igen ud, efter det tyske magasin Der Spiegel gengav et lækket papir fra EU-kommissionen, der anklagede Grækenland for at bringe den fælles møntfod i vanskeligheder og stille spørgsmålstegn ved troværdigheden.

Papiret følger dermed op på de advarsler, der kom fra flere sider i sidste uge og klarest fra en af lederne i Deutsche Bank Thomas Mayer, der direkte i Die Welt fandt, at det græske underskud på statsfinanserne kunne få hele eurozonen til at bryde sammen. Thomas Mayer efterlyste en fond, der kunne træde til i sådanne situationer, som Grækenland nu befinder sig i.

Det lækkede papir fra EU-kommissionen taler også om en dyb krise. Ifølge Der Spiegel hedder det, at samhørigheden i euro-samarbejdet er truet. Problemet er dog ikke kun Grækenland, men også de store underskud, der er på andre landes budgetter som Spaniens, Italiens, Irlands og også det franske.

Kommissionen understreger, at et eller enkelte landes problemer smitter af på andre landes økonomier. Den holdning deler Kommissionen med andre, og formanden for den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet var da også hurtigt ude med en melding. Til Focus Magazine sagde Jean-Claude Trichet ifølge EUObserver, at man aldrig igen skulle acceptere data, der ikke svarede til virkeligheden.

Trichet fulgte dermed op en anden side af debatten om Grækenland, der går på, om man overhovedet kan stole på de tal, som Grækerne offentliggør om den økonomiske udvikling.

Mens Thomas Mayer anbefalede, at der blev opbygget en hjælpefond, talte andre om, at den internationale valutafond, IMF, kunne hjælpe Grækenland. Men det blev straks afvist fra anden side. Hjælp fra IMF bør er især til fattige lande, og selv om fonden er trådt til med hjælp til EU-lande, så blev det afvist, at det kunne komme på tale i euro-zonen. Det ville være en fallit for samarbejdet.

Både den græske udenrigsminister og finansminister afviser, at Grækenland er på vej ud af eurozonen, og at der er behov for hjælp fra EU og IMF. I Financial Times slår lederen af den Græske Centralbank, George Provopoulos fast, at Grækenland løser sine problemer inden for eurozonen. Pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.