Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

17.03.11 Lønnen rasler ned i Grækenland

17. Mar. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Lønningerne rasler ned i kriselandene i EU. Mens de i gennemsnit steg med 2,1 procent i EU i fjerde kvartal af 2010, var der store forskelle mellem landene. I Grækenland faldt de med 5,5 procent, i Irland med 1,3 procent og i Ungarn med 0,4 procent på årsbasis.

Derimod har spanierne og portugiserne igen øget lønningerne, der steg med 4,1 procent på årsbasis i årets sidste kvartal i Portugal, viser en ny opgørelsen fra Eurostat.

De samlede lønomkostninger steg med 1,6 procent i eurozonen i fjerde kvartal af 2010 og 2.0 procent i hele EU. De største stigninger var i Bulgarien, hvor lønomkostningerne steg med 7,6 procent og heraf lønningerne med hele 9,1 procent. I Rumænien nåede de op på 5,4 procent.

Den tyske kansler, Angela Merkel, får nye argumenter til sine angreb på lønudviklingen i andre lande og ubalancen i udviklingen i EU. De tyske lønninger steg mere end i de foregående kvartaler, men er stadig under gennemsnittet i EU med stigninger på 1,4 procent. De danske er opgjort til 5,4 procent på årsbasis.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.