Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

06.11.08 Svenske socialdemokrater: Ingen Euro-afstemning i Sverige nu

06. Nov. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Mona Sahlin , lederen for de svenske socialdemokrater, ønsker ikke en ny folkeafstemning i Sverige om euroen i løbet af næste valgperiode. Dermed er en folkeafstemning før 2015 meget usandsynlig.

På samme måde som i Danmark har finanskrisen og presset på den svenske krone medført ny politisk debat om Sveriges forhold til euroen. Folkpartiet har siden sidste år krævet, at en ny folkeafstemning om euroen blev gennemført i løbet af næste valgperiode. For et par uger siden tog den borgerlige statsminister Fredrik Reinfeldt spørgsmålet op og ønskede, at det drøftes mellem de fire regeringspartier før det næste Riksdagsvalg.

Ifølge meningsmålinger er modstanden mod euroen faldet siden folkeafstemningen i 2003. Dengang sagde 56 procent nej, og nej-tallet er lige nu kun 47 procent.

Men den socialdemokratiske leder Mona Sahlin har nu sagt til Svensk TV, at hun ikke kan støtte en ny afstemning for tiden. - Det er ikke aktuelt i løbet af næste valgperiode.

Den svenske regering er selv delt på euro-spørgsmålet, så kan man ikke få det store oppositionsparti med i kravet om ny folkeafstemning, er det næsten udelukket, at en afstemning skulle komme i løbet af næste valgperiode - så dermed er problemet skubbet frem til efter 2015.
Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.