Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

05.01.10 Tyske CSU i nyt EU-opgør

05. Jan. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den Tyske Kristelige Sociale Union, CSU, giver igen problemer i kansler Angela Merkels regering. På en partikonference vil det bayerske parti og søsterparti til Merkels CDU på ny komme med forslag til at begrænse EU’s magt over tyske politik.

Det var CSU, der fik udskudt den tyske godkendelse af Lissabon-traktaten, da partiets ledere fik Forfatningsdomstolen til at tage stilling til, om traktaten var forenelig med den tyske forfatning.

I et nyt politisk oplæg til en partikonference i morgen hedder det ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung, at det ikke er alle Europas problemer, der også er Tysklands. Papiret vil begrænse EU’s magt over Tyskland og som i opgøret med Lissabon-traktaten have slået nærhedsprincippet fast. Problemer, der bedst løses i det enkelte land, skal også løses der.

I Storbritannien er der for tiden en debat om den europæiske arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Britiske konservative finder, at politikken koster det britiske samfund et anseligt milliardbeløb. CSU fører nu debatten over på tysk jord og afviser, at EU udvikler en mere samlet arbejdsmarkeds- og socialpolitik og også udvider politikken mod diskriminering. I forvejen er der en hed debat i Tyskland om et EU-forslag mod diskrimination.

Endelig ønsker CSU, at forhandlingerne om optagelse af Tyrkiet i EU bliver afbrudt. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.