Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

05.02.08 Posten liberaliseres – Tysk opgør om lønnen

01. Jun. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

I tusindvis af tyske postansatte ser frem til klækkelige lønstigninger i den kommende tid, efter Bundesrat den 20. december godkendte en mindsteløn på 9,80 euro i timen (73 kr.) for postarbejdere i vesttyske delstater og noget mindre for de ansatte i de østtyske. Tyskland har liberaliseret det meste af postomdelingen og følger nu efter med også breve. Mindstelønnen skal sikre, at der er ensartede konkurrenceforhold og ordentlige lønforhold for de ansatte, hvor en række firmaer i dag betaler langt under den nu lovpligtige løn.

En række tyske postfirmaer har nægtet at betale den ny mindsteløn, og også den hollandske konkurrent TNT, der leverer post i en række lande herunder Tyskland, har protesteret. Firmaets ledelse har udtalt, at det med de lønforhold ikke vil gå ind den ny konkurrence om at bringe breve ud.

I det tyske fagforbund VER.DI kikker man i den kommende tid på lønsedler for at se, om de ansatte hos de lavtlønnende firmaer følger de nye regner om en mindsteløn. Firmaerne har en frist til 15. februar til at tilpasse lønningerne tilden ny lov. Derefter gælder den lovfastsatte mindsteløn som et minimum.

- Det er derfor endnu for tidligt at se, om reglerne bliver fulgt. Men når vi inden længe får et overblik, vil vi overveje, hvad vi gør, hvis de ikke bliver det, siger redaktør Heike Langenberg, VER.DI.

Får de tyske postarbejdere dermed ikke deres fastsatte lønninger, kan de gå til domstolene. Og VER.DI er parat til at hjælpe medlemmerne.

Sagen om den tyske mindsteløn for postansatte fik international omtale i december, fordi den hollandske postgigant TNT meldte ud, at en ny mindsteløn i postsektoren var et slag mod den fri bevægelighed for tjenester og havde til formål at sikre det tidligere tyske monopol, Deutsche Post mod den konkurrence, der blev åbnet, når Tyskland gav konkurrencen på breve under 50 gram fri i 2008.

TNT er det tidligere hollandske statsdrevne postvæsen, der hurtigt var ude på andre markeder, da EU kom med de første liberaliseringer af pakkeposten. Firmaet er etableret i Tyskland inden for forsendelserne over 50 gram, men betaler kun de ansatte omkring 7,50 euro (56 kr.) i timen. Firmaet benytter samtidig et væld af underleverandører, der ifølge VER.DI arbejder under TNT’s navn i særlige franchise-ordninger.


Løn på 900 euro om måneden

Også et væld af etablerede tyske firmaer er i de senere år gået ind i postbranchen. Det gælder flere firmaer, der er stærke på forlagsområdet såsom Springer-koncernen, der står bag firmaet PIN AG, og også Jurex, der er et af de nye postfirmaer med helt lave lønninger.

Springer-koncernen købte sig ind i PIN og benytter sit hidtidige net af avisbude til at udvide arbejdsfeltet til post. Men det er til avisbudes lønninger.

En opgørelse over overenskomstforholdene i 2006 viser, at Deutsche Post da betalte de ansatte en overenskomstmæssig løn på 1.765 euro om måneden (13.060 kr.), PIN AG gav 1.020 euro (7.880 kr.), mens Jurex betalte 900 euro om måneden (6.660 kr.).

Arbejdstiden var 38,5 timer om ugen hos Deutsche Post med 25 procent oven i timebetalingen ved overarbejde. Arbejdstiden hos de andre firmaer var 40 timer om ugen uden overtidstillæg.

De ansatte hos Deutsche Post havde 29 dages ferie om året, 26 dage hos Jurex og 21 dage PIN AG. Hos Deutsche Post fik de ansatte 332,34 euro i feriepenge. De andre to gav intet.

Hos Deutsche Post fik de ansatte et julegratiale på 1.765 euro. De andre to betalte intet.

De lavtlønnede firmaer hæfter sig ved, at de ansatte godt vil arbejde til den løn, de får. Hos VER.DI erkendes det, at de har få medlemmer i de to firmaer. Samtidig er der det problem, at arbejdsgiverne i postbranchen ikke er samlet i en arbejdsgiverforening.

René Voelkner, der er tidligere medarbejderrepræsentant hos Jurex i Berlin, siger til dagbladet Berliner Zeitung, at han netto ofte havde mindre end 800 euro om måneden (6.000 kr.), da han arbejdede der. Alligevel var han tilfreds med arbejdet ligesom mange kolleger.

- Efter måneder i arbejdsløshed var jeg glad for overhovedet at få et arbejde. Vi blev forsikret om, at lønnen hurtigt ville stige, siger han til bladet og understreger, at han kun overlevede, fordi konen havde et godt arbejde, siger René Voelkner til bladet..

I den tyske landsorganisation DGB siger formanden, Michael Sommer, at mindstelønnen i postbranchen er en gevinst. Nu gælder det om at få en generel mindsteløn i hele Tyskland. Den skal være, så ingen får mindre end 7,50 euro i timen (56 kr.). Men netop den lave mindsteløn er et af de argumenter, arbejdsgiverne nu anvender mod mindstelønnen i postbranchen. De finder, at den er for høj i forhold til, hvad der er krav i andre brancher.


 

Europa-Parlamentet godkender postliberaliseringer

Den tyske debat kommer, netop som Europa-Parlamentet har godkendt, at den sidste del af posten bliver liberaliseret. På ugens samling i Europa-Parlamentet stemte et stort flertal for, at breve under 50 gram bliver omfattet af de liberaliseringer, som allerede gælder for større breve og pakker. Fra 2011 skal brevene under den fri konkurrence.

De nye EU-lande er dog ikke parate til konkurrencen, og der bliver en frist til 2013 for dem. Luxembourg kæmpede mod forslaget og får samme frist som de nye lande.

Europa-Parlamentet og ministrene i Rådet er enige om den ny liberalisering, og forslaget skal dermed ikke skal gennem endnu en behandling i parlamentet og rådet, men bliver vedtaget i den form, det har nu.

Den sidste liberalisering af posten har dog givet problemer. I forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen er især visse sociale sikkerheder sikret, og Kommissionen ønskede også, at liberaliseringen gik hurtigere. Det gik flere lande og også parlamentet imod.

Europa-Parlamentet var også bannerfører for de sociale sikringer. Et flertal a parlamentarikere pressede således ministrene til at acceptere, at uddeling af post er en særlig tjeneste, som borgerne har krav på, og at der skal stilles særlige krav til dem, der udfører opgaverne.

Firmaer, der kommer til at stå for posten, bliver forpligtet til at bringe breve ud mindst fem gange om ugen. Det står også fast, at de ikke kan snyde og bede folk i fjerne afkroge om selv at hente breve på postkontorerne.

Men der var ikke enighed om alle sociale hensyn. I flere lande er der i dag særlige ordninger, så for eksempel blinde får posten til en billigere pris. Det britiske medlem af Europa-Parlamentet, Richard Howitt, Labour, ønskede de særlige problemer for de blinde med i et direktiv, men forslaget blev nedstemt.

Flere lande har allerede givet posten frit. Det gælder Sverige og nu altså også Tyskland. Andre som Danmark ventes at gøre det inden tidsfristen 2011.

I EU-kommissionen var der tilfredshed med parlamentets vedtagelse.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.