Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

23.10.07 VW færdig som tysk arbejder- og industrihistorie

24. Oct. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:
Af Poul Smidt
Det tog EF-domstolens græske retsformand 50 sekunder at oplæse konklusionen i den dom, der tirsdag den 23. oktober tog livet af den særlov, som gennem næsten 50 år har gjort Folkevognsfabrikkerne til et stykke tysk arbejder- og industrihistorie.

Fagforbund og bedriftsråd beklagede afgørelsen fra de 13 dommere i Luxembourg. Det var deres historiske beskyttelse mod at blive købt af en enkelt ejer, der led nederlag i forhold til EU-traktaternes værdisættelse af de frie kapitalbevægelser.

Domstolen mener som EU-kommissionen, at det særlige lovgrundlag for VW er med til at svække udenlandske/europæiske investorers interesse i Europas største bilfabrik, fordi de ikke kan få indflydelse i forhold til deres investering. Således har Porsche op mod 31 procent af aktierne i VW, men indflydelsen er ved lov begrænset til 20 procent af stemmerne uanset aktieandelen.

Den anden store taber er delstaten Niedersachsen, der har 20,3 procent af aktierne og to faste medlemmer af VW-bestyrelsen. Indflydelsen står ikke i noget rimeligt forhold til investeringen, fremgår det af dommen, der også gør op med kravet om, at beslutninger på generalforsamlinger kræver 80 procent af stemmerne. Med Niedersachsens 20,3 procent af aktierne betyder det reelt, at delstaten med VW-fabrikkerne i Wollfsburg kunne sætte sig imod alle ændringer. Og som nævnt underkender domstolen, at stemmeindflydelsen er begrænset til 20 procent.

VW særlige ejerstruktur skriver sig tilbage til 1959, da både forbundsregeringen, delstaterne og de ansatte samt de faglige organisationer gjorde historiske krav på virksomheden. Lønmodtagersiden trak sig i opgøret, da man fik særloven, som sikrede dem mod at blive solgt til en enkelt ejer.

Spørgsmålet er nu, om den største aktionær Porsche kan stile efter at sætte sig på hele indflydelsen – eller om den tyske regering og Niederachsens delstatsregering kan omformulere loven, så man bevarer noget af strukturen, men også imødekommer EF-domstolen og EU-kommissionen, der havde anlagt sagen.

Inden EU-kommissionen traf beslutningen om at sende Tyskland for retten, var der gået et årelangt politisk slagsmål i selve Kommissionen i et opgør mellem den tyske industrikommissær Günther Verheugen, der kommer fra det tyske socialdemokrati SPD, og den daværende hollandske kommissær, Frits Bolkenstein, der havde ansvaret for det indre marked. Bolkenstein vandt opgøret på det allersidste møde i den kommission, der havde Romano Prodi som formand. Den daværende tyske kansler Gerhard Schröder var i offensiven mod det han kaldte ”den usaglige” Bolkenstein.


Dommen og Danmark

Ifølge en talsmand for Kommissionen, der hilser dommen velkommen, er det nu slut med de særlige ordninger, hvor nationalstater eller det offentlige på anden vis har særlige rettigheder - det holder ikke.

Det er helt klart en afgørelse, som giver mere magt til aktionærerne.

Men der er stadig ordninger med såkaldte golden shares, der kan accepteres. Derfor knytter der sig også en vis spænding til, hvordan Tyskland vil indrette den lovgivning, der skal tage hensyn til dommen, men måske også bevare hvad bevares kan af det historisk betingede ejerskab.


Ikke krav om en aktie – en stemme

Dommen kommer ikke i nærheden af den diskussion om danske A- og B-aktier, der har kørt gennem en årrække, og som blev bragt til afslutning i oktober 2007, da Kommissionen accepterede, at der ikke var grundlag for at gribe ind – ganske enkelt fordi ordningen ikke i sig selv er med til at skræmme udenlandske investorer væk, sådan som EF-domstolen og Kommissionen mener, at VW-loven gjorde det.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.