Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

19.07.10 Ungarn må stramme reformpakke for at få støtte

19. Jul. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den ungarske regering fik nye krav, da den i weekenden mødtes med EU og den internationale valutafond, IMF. Forhandlingerne blev afbrudt, da hverken EU-delegationen eller IMF var tilfredse med de reformer, den ny regering var kommet frem med. Politikken får ikke den ungarske budgetunderskud ned på under tre procent til næste år, var holdningen.

Regeringen lover ifølge Budapest Business Journal, BBJ, at den går videre med reformer. De betyder yderligere stramninger i skattepolitikken og begrænsninger i den offentlige service blandt anden inden for transport- og sundhedssektoren.

Den ungarske regering er fast besluttet på at holde underskuddet på budgettet på under 3,8 procent i år. Striden går på, om regeringen kan få underskuddet ned under tre procent til næste år. Regeringen har hidtil afvist, at det er muligt.

Giver tidligere regering skylden

Regeringen har været uenig med den ungarske nationalbank, MNB, om linjen i den økonomiske politik, hvor MNB ønsker stramninger for at nå målene. EU-kommissionen sagde ifølge BBJ, at regeringen måtte anerkende MNB’s uafhængighed.

Økonomimister György Matolcsy udtalte samtidig, at både Kommissionen og IMF anerkendte skridt, som den ny regering havde taget. Den havde både øget indtægterne og skåret ned i de offentlige udgifter.

Matolcsy gav den tidligere socialistiske regering skylden for, at det var nødvendigt at indskrænke.

Et statement fra IMF anerkender, at det nu går fremad med den ungarske økonomi med en vækst på 0,6 procent i år og omkring 2,5 procent til næste år.

Økonomiministeren sagde videre, at regeringen under forhandlingerne var enig i de ungarske problemer, og at regeringen derfor vil komme med de yderlige forslag til strukturelle reformer.

Pokerspil om underskud

Chefanalytiker i MNB, Zsolt Kondrát, sagde ifølge BBJ, at regeringen havde korrigeret de tidligere misforståelser om underskuddet i år. Den anerkendte nu grænsen på 3,8 procent i år. Derfor var det efter hans opfattelse uforståeligt, hvorfor regeringen nu ønskede yderligere plads i budgettet for næste år og ikke blot godkendte grænsen på tre procent.

- Regeringen kan ikke regne med, at EU tillader et større underskud end tre procent i dette pokerspil, sagde han.

Ungarn havde et underskud på 9,3 procent i 2006 og fik i november 2008 garantier for 25 milliarder dollar af IMF, Verdensbanken og EU i den første redningspakke. Ungarn har imidlertid behov for yderligere hjælp og her aftaler om, hvordan pengene skal betales tilbage. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.