Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

22 topfolk søges til EU-forskning

18. Oct. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-kommissionen tager et lille nyt skridt i arbejdet med organiseringen af den fremtidige forskningspolitik. Den har hyret tre fremtrædende europæere til at hyre de 22 fremtrædende forskere, der skal udgøre Kommissionens rådgivende gruppe, ERAB, eller rådgivergruppen for European Research Area Board.

De 22 skal findes på universiteter, i industriens forskningsenheder eller de forskningspolitiske miljøer. Det skal være mennesker, der med gennemslagskraft kan bruges i EU-kommissionens kontakt med videnskabsverdenen. ERAB skal primært skrive en årsrapport om udviklingen og fremsætte forslag i lyset af det forgangne års erfaringer. Gruppen kan fremlægge udtalelser og holde kontakt med medlemslandenes forskningsmiljøer og forskningsmyndigheder. Med andre ord: Det bliver en stærk gruppe.

De tre udvalgte, som skal stå for udvælgelsen, er den tidligere franske forskningsminister Dr. Claudia Haignere, Letlands tidligere præsident, professor Vaira Vibeke-Freiberg og Dr. Andrew Dearing, der er generaldirektør for European Industrial Research Management. Der er næppe tvivl om, at de vil blive udsat for en enorm lobbyindsats, inden de i januar 2008 præsenterer de 22 udvalgte for EU-kommissionen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.