Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Forskning og udvikling – det bliver ved snakken

22. Jan. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

 EU er langt fra at nå målet om, at landene i gennemsnit bruger tre procent af deres økonomier på forskning og udvikling. Reelt går det endog den gale vej med investeringerne, så landene i 2006 blot brugte 1,86 procent af deres nationalprodukter på investeringer i fremtiden gennem forskning og udvikling.

Mens EU-landene samlet ikke øger investeringerne i forskning og udvikling, er situationen anderledes i andre dele af verden. I Japan steg investeringerne fra 3,04 procent af BNP til 3,39 procent, og Korea tog et kæmpe løft fra 2,39 til 3,23 procent af BNP. Begge lande er dermed over det mål, som EU har sat for forskning og udvikling i år 2010, og som de færreste nu tror, at landene når.

Også Kina satser mere og mere på forskning og udvikling, der er gået op fra 0,90 procent af BNP til 1,42 procent, viser en rapporten 2008 Science, Technology and Competitiveness key figures, som EU-kommissionen offentliggjorde i dag.

Tallene vækker da heller ikke begejstring i Kommissionen. Kommissæren for forskning og videnskab, Janez Potocnik, og industrikommissær Günter Verheugen advarede ved offentliggørelsen af rapporten mod, at Europa stopper op med at forske og udvikle under den nuværende krise. Forskning og udvikling er derimod helt afgørende, hvis landene vil ud af krisen og samtidig løse de udfordringer, som også ændringerne i klimaet giver.

Kommissærerne påpegede, at EU fortsætter med at udvikle sin forskningspolitik. Problemet var derimod, at det kniber med at få erhvervslivet til at følge op.

Rapporten viser, at både industrien og servicefagene har investeret mere i forskning og udvikling i de første år af de ny årtusinde, men langtfra nok. Servicesektoren er traditionelt ikke forskningstung, og da det er den, der er i vækst, giver det ikke noget løft for erhvervslivets samlede forskning og udvikling.

USA har en langt mere udviklet high-tech industri, der bliver et lokomotiv for forskning og udvikling. De amerikanske virksomheder finder til gengæld de europæiske interessante at investere i. Amerikanerne sætter langt flere forskningspenge i Europa ende i Kina.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.