Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Næste EU-traktat kræver næppe folkeafstemning

20. Jun. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den næste EU-traktat lægger ikke umiddelbart op til en folkeafstemning i Danmark. Det papir, som skal diskuteres på EU-topmødet torsdag, fredag og måske lørdag peger i retning af noget, der kan vedtages i Folketinget med almindeligt flertal.

Hvis der efter Grundlovens paragraf 20 er tale om dansk afgivelse af yderligere suverænitet til EU kræves der fem sjettedeles flertal i Folketinget eller vedtagelse ved en folkeafstemning.

Tilsyneladende har det tyske formandskab taget hensyn til alle de 9 punkter i den tidligere forfatningstraktat, der kunne udløse en folkeafstemning.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) fastholdt i begyndelsen af denne uge regeringens standpunkt om, at man først til efteråret med alle paragraffer og alle detaljer kan foretage den endelige juridiske vurdering. Men sådan som det tyske formandskabs udkast i dag blev cirkuleret i Bruxelles og i fortrolig form sendt til Folketingets Europa-udvalg tegnes et billede af en ”Reformtraktat” uden ny dansk suverænitetsafgivelse.

Traktaten skifter navn fra ”Traktat om en forfatning for Europa” til det mere tilforladelige ”reformtraktat”.

Mange af de nye samarbejdsområder, der blev taget op, da man vedtog forfatningstraktaten, er fortsat med, men tilrettet på en sådan måde at Danmark kan være med uden at skulle gennem en folkeafstemning om suverænitetsafgivelse.

 

Charteret for grundlæggende rettigheder

Der er endnu usikkerhed om hvilken status, der skal tillægges charteret om grundlæggende rettigheder.

I forfatningstraktaten blev charteret ophøjet fra at være en politisk aftale til en juridisk bindende aftale. Det rokkes der ved, selv om det ikke er klart, hvor man havner – og hvordan. Men da mange lande har set charteret som en fortale i en forfatningslignende traktat skal der rettes på tingene.

Reformtraktaten skal i øvrigt gennemføres renset for alt, hvad der peger mod en forfatning. Det betyder, at ordet forfatning udgår alle steder. Det betyder, at ord som love og rammelove udgår, sådan at man stadig taler om direktiver og forordninger. Væk skal også symbolerne flag og EU-hymne. Symbolerne vil stadig blive brugt på forskellig vis, men de skrives ikke ind i traktaten som en fast bestanddel af samarbejdet.

Den artikel i forfatningstraktaten som siger, at EF-reglerne har forrang for de nationale love udgår også. Spørgsmålet om forrang har været en genganger i den danske EU-debat, fremhævet af skeptikerne. Nu siger det tyske formandskab, at der ikke er grund til at have en særlig paragraf om forrang, man kan nøjes med at henvise til EF-domstolens praksis – der netop er EU-rettens forrang for den nationale lovgivning.

 

Nationale parlamenters rolle styrkes

Det er særlig på initiativ af den hollandske regering, hvis vælgere afviste forfatningstraktaten ved en folkeafstemning, at der nu sker en yderligere styrkelse af de nationale parlamentets rolle. Dels ved at man i en generel artikel fremhæver deres rolle, dels ved at man styrker deres mulighed for at arbejde med Kommissionsforslag og korrigere dem i opløbet.

Der er også oplæg til en bestemmelse, der kan læses som en sikring mod at flere beføjelser glider fra medlemslandene til EU. I mandatet til en kommende regeringskonference siges det, at ”Konferencen understreger, at beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne…”

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.