Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Reformtraktaten klar i efteråret

22. Aug. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Poul Smidt, Bruxelles
De 27 EU-lande forventer, at man på et topmøde i december kan underskrive den såkaldte reformtraktat. Den afløser den forfatningstraktat, som de franske og hollandske vælgere lagde ned ved to folkeafstemninger. Forfatningstraktaten var både færdigforhandlet, underskrevet af samtlige medlemslande og endeligt godkendt i flertallet af lande, (18 af 27), men gennemført bliver den altså ikke.

Nu ligger retningslinjerne for reformtraktaten på bordet efter EU-topmødet i Bruxelles i juni. Embedsværkerne i Bruxelles og de 27 medlemslande indledte i juli en såkaldt regeringskonference om reformtraktaten. Selv om ordet ”regeringskonference” normalt betyder forhandlinger, så er der ikke noget at forhandle om i denne omgang. Det drejer sig om at udmønte EU-topmødets meget præcist formuleret mandat, så den endelige traktat kan vedtages på et topmøde under portugisisk formandskab inden udgangen af 2007.

Det er planen, at traktatarbejdet ikke skal tilbage på politisk niveau. Men forsøger enkelte lande undervejs at fravige det stramme mandat, kan sagen havne på udenrigsministrenes bord. På et EU-topmøde i Portugal i oktober regner man med at have så klart et billede af ”gennemskrivningen”, at man kan give grønt lys for oversættelsesarbejdet med traktaten til alle de officielle EU-sprog og til den sidste juridiske finpudsning, så der kan underskrives endeligt på topmødet i december.

Meget fra forfatningstraktaten er med, men der er betydelige ændringer i formen og store ændringer i indholdet. Ændringerne i indholdet betyder, at Danmark ikke skal afgive suverænitet i grundlovens forstand og derfor ikke skal imødekomme grundlovens krav om femsjettedeles flertal i Folketinget eller en vedtagelse ved en folkeafstemning. Loven om Danmarks tiltrædelse af forfatningstraktaten kan gennemføres i Folketinget ved simpelt flertal.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) holder dog spørgsmålet om folkeafstemning flydende. Han siger, at spørgsmålet først kan besvares endeligt, når den nye tekst er tygget igennem af Justitsministeriet, der i forfatningstraktaten fandt ni punkter, der samlet eller hver for sig ville udløse grundlovsprocedure, fordi der formelt var tale om suverænitetsafgivelse. Disse 9 punkter er nu omformuleret på en sådan måde, at man kommer rundt om grundlovens meget formelle opfattelse af suverænitetbegrebet.

Flere af de politiske partier i Danmark mener, at der er foregået en sådan omgåelse, at der alligevel bør holdes en folkeafstemning, en afstemning man kunne kalde ”politisk” eller vejledende. Men Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti vil næppe får flertal for en sådan fremgangsmåde, og dermed bliver arbejdet overladt til Folketinget, der ifølge grundloven kan sige ja med simpelt flertal.

Da de 27 EU-landes regeringsledere tidligt om morgenen den 23. juni blev enige om grundlaget for den kommende traktat, skete det formelt med vedtagelse af et mandat for en kommende regeringskonference. Der er en præcis opskrift på, hvad der skal skrives i paragrafferne. Udgangspunktet er den gamle Nice-traktat, og opbygningen er således en klassisk EU-traktat og altså ikke den traktat om en forfatning, som alle 27 lande oprindeligt var enige om, og som 18 landes parlamenter allerede havde foretaget den endelige godkendelse af.

Nu opfordres de enkelte lande til at have den endelige godkendelse på plads inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Derfor skal regeringskonferencen være slut inden udgangen af i år. Regeringskonference.
Mandatet findes i sin helhed i bilaget til formandskabets konklusioner fra topmødet kan læses her på siden.

Konklusionerne, som gælder alle de aktuelle politikområder, er omtalt her på siden. 

 

Mandatet i den korte form:

Overordnet bygger man som nævnt videre på Nice-traktaten, der er den, der gælder i dag.. Eller sagt på en anden måde tager man Nice-traktaten fra 2000 og forfatningstraktaten fra 2004 og splitter op i paragraffer, der skal flettes sammen på en ny måde, der i sin form – og dermed i sin kompleksitet – ligner Nice-traktaten. Hvorfor? Fordi forfatningstraktaten lignede en forfatning og var med til at skabe den modvilje, som førte til nej i Frankrig og Holland og kunne have ført til nej i Storbritannien og Danmark.

 

 

Mandatet fastslår selv i sin første linje, at papiret er det eneste, der skal arbejdes med på regeringskonferencen. Debatten er lukket, grænserne trukket. Der skal skrives paragraffer, ikke indarbejdes nye landeønsker.

 

 

Ingen forfatning:

Mandatet sletter alle forfatningstraktatens elementer og ord, der pegede på en forfatning, som mange så som et skred i supereuropæiske retning. Først og fremmest røg ordet forfatning ud.  Der skal i fremtiden stadig vedtages direktiver og forordninger, og ikke love og rammelove. Der skal ikke være en europæisk udenrigsminister, men stadig en høj repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, der koordinerer de 27 landes udenrigspolitik, hvor det er muligt. Hvor traktaterne før talte om fællesskabet, skal det opdateres til unionen. Væk er henvisningen til flaget og til Europa-hymnen. Flaget vil stadig blive hejst, Beethovens 9. symfoni vil stadig blive spillet, men symbolerne traktatfæstes ikke. De er der bare.

Væk er også den sætning, der sagde, at fællesskabsretten har forrang over for national lovgivning. Det var noget, blandt andet Storbritannien var imod. Nu skal der i stedet henvises til praksis, som netop er og siden 1964 har været, at fællesskabsretten har forrang.

 

Grundlæggende rettigheder:

Charteret om grundlæggende rettigheder bliver ikke en del af traktaten. Det ville ligne ” for meget forfatning”. Nu indeholder traktaten en henvisning til Charteret, der blev vedtaget som en politisk erklæring, men nu gøres juridisk bindene. Her stiller Storbritannien sig foreløbigt udenfor, mens europæisk fagbevægelse ønskede den juridisk bindende og forpligtende karakter. Den europæiske fagbevægelse udtrykker sig nu positivt til konklusionerne fra topmødet.

 

Nationale parlamenters rolle:

I forfatningstraktaten fik de nationale parlamenter en ny rolle. Det gør de stadig, og denne rolle blev styrket ved mandatet. Kort sagt kan de nationale parlamenter inden 8 uger efter fremsættelse af et Kommissionsforslag melde tilbage, at forslaget ikke er helt eller delvist unødvendigt fordi man med nærhedsprincippets principper kan klare sig med national lovgivning. Et flertal kan kræve, at Kommissionen gennemgår forslag igen og forsikrer, at der er grund til at stille forslaget. Der er aftalt en procedure, at Parlament og Ministerråd kan inddrages i debatten om forslagets nødvendighed eller mangel på samme. Især Holland ønskede de nationale parlamenters rolle styrket.

 

Nationale staters rolle:

Mandatet tydeliggør, at nationalstaterne ikke er på vej til at blive nedlagt. Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, deres centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed. Navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats ene ansvar.

 

Afstemningsmetoderne i ministerrådet:

I den gældende traktat har de enkelte lande et antal stemmer, som giver de små lande meget for meget i forhold til de store. I forfatningstraktaten kom der bestemmelser, som skal sikre, at vedtagelser i ministerrådet støtter sig på mindst 55 procent af rådets medlemmer, der har 65 procent af fællesskabets befolkning. Dette dobbelte flertal skal sikre balance, så en håndfuld meget store lande ikke kører der andre over med deres store antal stemmer. På den anden side har de små lande et meget stort antal stemmer i forhold til deres befolkningstal. Kravet om de 65 procent befolkning skal sikre, at de små ikke kører de store lande over. Men dette system skal først træde i kraft i 2014, og et enkelt land skal kunne kræve brugen af de gamle afstemningsregler helt frem til 2017. Polen fik ændringerne igennem på en påstand om, at forfatningstraktatens regler gav for meget til de største lande.

 

Samarbejde om energi:

Skal formilde polakkerne, så andre for eksempel kommer Polen til hjælp, hvis Rusland skulle finde på at lukke for gassen.

 

Retlige samarbejde:

EU går videre på det retlige samarbejde, asyl- og politisamarbejdet. Storbritannien står ligesom Danmark udenfor, men kan tilslutte sig forslag.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.