Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

07.01.11 Bulgarien åbner for statsborgerskab til ikke-EU-borgere

07. Jan. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Mens Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet om åbne grænser i EU stadig ikke har nogen dato, lukker Bulgarien døren op for borgere uden for EU, der har tilknytning til landet. I 2008 blev der ifølge det bulgarske nyhedsbureau Novinite udstedt 80.000 pas til borgere fra især Ukraine og Moldova, der havde familietilknytning til bulgarere to generationer tilbage.

Udstedelsen af pas fortsatte sidste år og kan blive endnu mere udbredt. I september meddelte den bulgarske integrationsminister, Bozhidar Dimitrov, at regeringen har planer om at give pas til over 500.000 borgere fra lande uden for EU, så de kan bosætte sig i Bulgarien. Med passet i hånden har de også adgang til de andre EU-lande, og det bekymrer ikke mindst den britiske regering. Bekymringen blev ikke mindre, efter den ungarske regering ifølge Novinite samtidig meddelte, at den i 2011 også vil udstede pas til folk i andre lande, der kan vise, at de har ungarske rødder.

Den ny britiske konservative-liberale regering har sat en grænse for, hvor mange migranter fra lande uden for EU, der kan komme til Storbritannien. Indenrigsminister Theresa May har sat en foreløbig grænse ved 24.100 indvandrere om måneden. Det er imidlertid meningen, at der skal sættes en fast loft over indvandringen.

Premierminister David Cameron har ifølge BBC udtalt, at forskellen mellem dem, der forlader Storbritannien og kommer dertil, skal ned fra 200.000 om året til nogle titusinde.

Storbritannien hører til de sidste lande i EU, der stadig har restriktioner over for bulgarers og rumæneres fri bevægelighed. Briterne fastholder begrænsningerne efter erfaringer med tidligere åbninger af grænserne i EU. Da Polen sammen med ni andre lande kom med i EU i 2004, var det ventet, at 13.000 polakker ville tage ophold i Storbritannien. Ifølge Migration Policy Institute kom der over en million polakker og 500.000 borgere fra de andre nye lande.

Den økonomiske krise ramte indvandrerne hårdt. I næsten alle landene steg deres arbejdsløshed mere end landenes egne borgeres. I Spanien gik udlændingenes arbejdsløshedsprocent sidste år op fra 18,1 procent til over 30 procent. Krisen bremsede da også op i den generelle lyst til at bosætte sig i et andet land. I Irland faldt indvandringen med 60 procent.

I Storbritannien hedder det, at en betydelig del af polakkerne er rejst hjem igen. Men det benægtes ifølge BBC af professor Krystyna Iglicka fra Warszawas Center for International Affairs. Hun anslår, at der stadig er omkring en million polakker i Storbritannien. De er i hvert fald ikke kommet tilbage til Polen.

- Vi ser dem ikke her. Og vi ser dem heller ikke i nogle af de andre lande, siger hun.

Ifølge Sofia Morning News er der enighed mellem Bulgarien og Polen om, at EU skal have mere fokus på relationerne til områderne i Europa, der grænser op til EU. Det gælder først og fremmest Ukraine, Hviderusland og lande på Balkan og ikke mindst dem, der søger optagelse i EU..

Den britiske regering slår fast, at den ønsker samme forbehold over for den fri bevægelighed fra nye lande, som der blev indført i den seneste runde med optagelser.

De britiske forbehold over for rumænere og bulgarere udløber om to år. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.