Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Rapport om grundlaget for folkeafstemning om EU-forbehold er klar

01. Jul. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-samarbejdet er buldret frem på alle de områder, hvor danskerne i 1993 valgte at stille sig på sidelinjen, fremgår det af den omfattende rapport, som syv forskere i går fremlagde om DE DANSKE FORBEHOLD OVER FOR DEN EUROPÆISKE UNION.

Men mange danskere har ikke mærket forbeholdene, der mest af alt har betydet dansk ikke-deltagelse på de udvalgte områder, konstaterede DIIS-forskeren Catharina Sørensen ved fremlæggelsen.

Rapporten er bestilt og betalt af Folketingets Europa-udvalg.

- Det er bestilt arbejde, men uden at facitlisten var givet på forhånd, sagde formanden for Europa-udvalget, Svend Auken, (S) ved fremlæggelsen, hvor han kaldte rapporten et solidt arbejde og konstaterede, at forskerne fra Dansk Institut for Internationale studier, DIIS, ”havde løst opgaven”.

Et uddrag af rapportens beskrivelse af danske arbejdsmarkedsforhold kan læses her.

Den socialdemokratiske EU-ordfører i Folketinget, Kim Mortensen, kalder DIIS-rapporten ” en videnskabelig undersøgelse, der understøtter vores politiske synspunkt om, at det er påkrævet at afskaffe forbeholdene, og at Danmark bør deltage fuldt og helt i EU-samarbejdet”.

Formålet med rapporten er at fremlægge den viden, der giver fundamentet for en eller flere folkeafstemninger om bibeholdelse eller afskaffelse af de danske forbehold. Efter det irske nej til Lissabon-traktaten ved en folkeafstemning den 13. juni er tidspunktet for en eller flere danske folkeafstemninger skudt ud til efter en irsk afklaring.


Omfattende ændringer af samarbejdet

Overordnet fremhævede forskerholdet bag rapporten de omfattende ændringer, der er sket siden danskerne i 1993 stemte for Danmarks deltagelse i Den Europæiske Union (Maastricht-rapporten) med forbehold på fire områder: Forsvar, retspolitik, fællesmønten euro’en og unionsborgerskabet.

Dertil kommer, at Lissabon-traktaten dels indretter samarbejdet sådan, at alt samarbejde på det retspolitiske område (kriminalitetsbekæmpelse, terrorbekæmpelse, indvandring, asyl m.m.) vil foregå netop på den måde, som det retspolitiske forbehold stiller de danske forhandlere og ministre uden for.

- Danmark har på disse områder forhandlet sig til en række parallel-aftaler, så vi alligevel følger de andre EU-lande, men det er ikke sikkert, vi får flere af den slags aftaler, lød det ved præsentationen.

Forskerne siger, at det er svært at måle den mistede indflydelse, men Danmarks ikke-deltagelse i Møntunionen betyder, at Danmark ikke er repræsenteret i styregruppen i den europæiske centralbank og ikke med i Euro-gruppen af ministre, der langsomt har overtaget beslutningsområder fra økonomi- og finansministrenes ministerråd. Vekselomkostninger blev fremhævet som den mest konkrete betydning af, at danskerne foreløbig har afvist fællesmønten.


Ja til FN-aktioner – nej til samme EU-aktioner

På forsvarsområdet blev der lagt vægt på, at det internationale samfund og andre landes forhandlere har svært ved at forstå den danske forhandlingslinje, når man siger ja til aktioner i FN’s eller NATO’s regi, men nej hvis de selv samme aktioner forberedes i EU-regi. Danmark har tropper i den NATO-ledede K-For-styrke i Kosovo, men hvis der bliver brug for deres indsats i grænseområdet til Makedonien, kan de ikke gå over grænsen fordi indsatsen i Makedonien er ledet af EU.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.