Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tysk fhv. erhvervsleder ønsker mønt for Nordeuropa

02. Sep. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Konflikten i Europa er ikke længere mellem øst og vest, men i stigende grad mellem et konkurrencedygtigt nord og et svagere og svagere syd. Spændingen er nu kommet så vidt, at en tidligere leder af den tyske industrisamling, BDI, siger, at den største fejl, han har begået som erhvervsleder, var at støtte euroen. I stedet for at fortsætte jammeren med den forpinte fælles valuta, og snakken om at smide grækerne ud af eurozonen, mener Hans-Olaf Henkel, at Østrig, Finland, Tyskland og Holland skulle forlade den og skabe sin egen stærke valuta. Nu gælder det om at redde Europa – ikke euroen.

Hans-Olaf Henkel skrev allerede i marts i det britiske dagblad, The Guardian, at han mente tiden var til en skilsmisse. Han var stadig overbevist europæer, men han troede ikke på den med, at alt skulle strikkes efter det samme mønster, og teknokraternes frygt for forskelligheder. Konkurrence mellem de europæiske nationer var netop årsagen til Europas succes. Henkel luftede allerede dengang tanken om en euro for Nordeuropa.

Nu går Hans-Oluf Henkel videre i Financial Times og beklager direkte, at han støttede oprettelsen af euroen, sin største fejltagelse i sit professionelle liv, skriver han. Det bygger han på tre forhold.

Ikke kun bød man Grækenland velkommen i euroklubben af politiske grunde, men man tillod, at de vedtagne grænser for budgetunderskud blev brudt 100 gange i zonen.

Dernæst udviklede man hele ideen med, at ”en størrelse passer alle”, når det gælder euroen, men det førte til, at størrelsen ikke passede til noget land. Grækerne kunne opbygge en stor offentlig gæld med lave tyske rente. Da grækerne og andre lande i Sydeuropa ikke kunne devaluere, så mistede de deres konkurrenceevne.

Tre sygdomme

Det sidste argument er, at euroen har splittet Europa i stedet for at samle det. Overalt er der utilfredshed. Studenter protesterer i Athen, arbejdsløse i Lissabon, og i Madrid er protesterne ikke kun mod krisepolitikken, men også rettet mod den tyske kansler Angela Merkel, skriver den tidligere leder af den tyske industri.

Nu er vi henne, hvor patienten lider af tre sygdomme, bankerne er ustabile, euroen overvurderet og giver konkurrencetab for landene i syd og her også Belgien og Frankrig, og endelig har lande enorm gæld over for omverdenen.

Løsningen på krisen er ikke nem, erkender Henkel. Plan A dur ikke. Den siger, at euroen skal forsvares for enhver pris. Men den politik har ført til en uansvarlig ”overførselsunion”, hvor penge overføres, og fokus er på, hvem der får mest på bekostning af andre. At alle er ansvarlige for alles gæld betyder, at ingen er ansvarlige. Resultatet er: Mere gæld, højere inflation og lavere levestandard.

Red Europa – ikke euroen

Den venstredrejede finansspekulant George Soros siger, at en græsk fallit ikke behøver at føre til en katastrofe, og at grækerne endog kunne blive i euroen. Men den plan B tror Henkel heller ikke på. Krisen kunne sprede sig fra Athen til Lissabon, Madrid og måske Rom. Og at skære toppen af den græske gæld i en særlig ”hårklipning” ville blot føre til, at grækerne snart igen skulle til frisøren.

Og så er der kun plan C tilbage. Og den består i, at de fire lande, Tyskland, Østrig, Holland og Finland forlader eurozonen og skaber en ny fælles valuta, og så kan de andre lande fortsætte med euroen.

”Denne plan er ikke let at gennemføre, men vi må fokusere på at redde Europa, ikke euroen,” skriver Hans-Olaf Henkel.

Liberal føderalist advarer mod Henkels plan

Lederen af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, Guy Verhofstadt, advarer i et modindlæg i Financial Times mod Hans-Olaf Henkels plan C. Han mener, at Henkel vil begå en endnu større fejl end i sit professionelle liv at have støttet indførelsen af euroen, hvis han nu vil bryde den op. Han finder, at det ville ødelægge hele arbejdet med en økonomisk ledelse og valutapolitikken og også en mulig genopståen af grænsekontrol. På længere sigt også, at det indre marked blev ødelagt.

Da Frankrig ikke ville være på førsteholdet, ville det også betyde et brud i det fransk-tyske samarbejde og økonomiske afhængighed, der er en fordel.

I stedet ønsker Verhofstadt, der er tidligere belgisk premierminister og erklæret føderalist, at den monetære union får både en økonomisk og politisk union, der støtter samarbejdet. Dermed lægger han op til netop den overførselsunion, som Henkel advarede imod.

Henkel skrev allerede i marts i The Guardian, hvor svær en sådan politik er i Tyskland, hvor penge føres fra de rige delstater til de tilbagestående. Når Berlin bruger 1 euro mere, kommer 97 cent fra andre delstater. Men sparer Bayern 1 euro, må delstaten betale de 97 cent af besparelsen til andre delstater.

Konsekvensen er, skrev Henkel: Det kan ikke betale sig at spare. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.