Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Merkel: EU-Kommissionen er den kommende regering i Europa

08. Feb. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

08.02.2012 EU-landene må forberede sig på at give mere magt til EU. Skridt for skridt må den europæiske politik gå sammen med den nationale. EU-Kommissionen burde fungere mere som en regering med Ministerrådet som en slags ”Andetkammer” sammen med Europa-Parlamentet.

Sådan lagde den tyske kansler, Angela Merkel, sine visioner for fremtidens Europa frem på et møde i Berlin i aftes. Over for europæiske studenter sagde kansleren, at EU har behov for store ændringer i strukturerne. De skulle føre til en stærkere politisk integration for at overvinde større mangler.

Hvor mange skridt, landene kommer til at gå, var dog samtidig et spørgsmål. For Merkel sagde ifølge The Guardian på samme møde, at Storbritannien skulle med og hørte hjemme i EU. Bladet hæfter sig ved, at Merkel især ønskede et tættere samarbejde om forsvarspolitikken og bemærkede, at kun få EU-lande ikke er med i Nato.

Men kansleren sagde også, at Storbritannien havde meget at byde på, når det gjaldt konkurrenceevne, friheder og udviklingen af det indre marked i EU. Hun afviste, at Storbritannien bare var fodslæbende. Det var efter kansleren opfattelse ikke kun Storbritannien, der sinkede servicedirektivet eller hindrede, at arbejdstidsdirektivet blev gjort mere fleksibelt.

- Storbritannien er væsentligt og mere pro-europæisk end andre lande, når det forhandler på globalt niveau som for eksempel om beskyttelsen af klimaet, sagde Angela Merkel ifølge bladet.

Hun afviste også at sætte borgere i EU-landene i bås og kalde nogle dovne og andre flittige.

- Der er dovne tyskere, og der er hårdt arbejdende, sagde kansleren. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.