Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Merkel støtter traktat for eurolande

05. Sep. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Mens EU venter på den tyske forfatningsdomstols dom over eurozonens krisehjælp, bryder kansler Angela Merkel ifølge Der Spiegel tidligere principper om, at EU ikke må bevæge sig i to hastigheder. Det ventes, at forfatningsdomstolen vender fingeren nedad og erklærer de tyske bidrag til hjælpepakkerne for forfatningsstridige, men ifølge Der Spiegel går Merkel nu ind for, at eurolandene vedtager deres egen traktat, der giver Eurogruppen langt større beføjelser. Samtidig med vedtagelsen af traktaten kan den tyske forfatning blive ændret.

Allerede i sidste uge sagde den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, at EU havde behov for en ny traktat. Han fandt, at det var nødvendigt at give EU større beføjelser. På det seneste topmøde mellem Frankrig og Tyskland foreslog de to landes ledere, at der blev hyppigere og systematiske rådsmøder for eurolandene med et særligt sekretariat. Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, kom på det efterfølgende topmøde for Eurogruppen i spil som leder.

I første omgang var der begejstring blandt eurokraterne, men efter en gennemtænkning rejste tvivlen sig. For hvis det var landene, der nu holdt faste, veltilrettelagte og besluttende møder, hvor var så EU-Kommissionen og også Europa-Parlamentet henne? Var man på vej til at styrke det mellemstatslige samarbejde og ikke en europæisk integration?

Vedtagelse af krisemekanisme trækker ud

Mindre lande i eurosamarbejdet frygter også, at eurolandene udvikler et samarbejde, hvor få, store lande med Tyskland i spidsen dikterer politikken. Det gælder især Slovakiet og Finland.

I Slovakiet sagde lederen af Friheds- og Solidaritetspartiet, Richard Sulik, ifølge Reuters i weekenden, at landet måske endog ikke vedtager at give den ny krisemekanisme EFSF større magt før til december. I Finland viste en meningsmåling i sidste uge, at også finnerne er skeptiske til et tættere samarbejde. 49 procent af finnerne var imod, at Finland bidrager til den ny krisepakke for Grækenland. Kun 34 procent støttede en finsk hjælp. Regeringen kæmper samtidig stadig med at få igennem, at Finland kan få garantier for nye lån. Frygten i EU-systemet og også andre lande som Tyskland er, at finnerne får følgeskab af andre i kravet om sikkerhed.

Kina støtter fortsat europæiske kriselandes økonomier. Men her hedder det nu også, at man vil have garanti for pengene. Kineserne ønsker ikke at tabe penge på en græske krise og følger derfor udviklingen, og om grækerne lever op til de politiske betingelser, de er stillet over for, hvis de skal have hjælp. Xinhua News bemærkede i går, at otte grækere ud af ti er imod den krisepolitik, de er stillet over for i landet. Det socialistiske regeringsparti PASOK taber samtidig støtte. En meningsmåling siger, at oppositionen Nyt Demokrati fører i meningsmålinger, bemærker Xinhua News.

Flere ønsker Grækenland ud af eurozonen

Angela Merkel, der søndag led et stort nederlag ved et delstatsvalg i sin egen østtyske hjemstavn, kan også få problemer med at overbevise tyskerne om et tættere samarbejde i eurogruppen. Selv om tyskerne ønsker europæisk integration, synes betingelserne ifølge meningsmålinger at være, at det sker på tyske betingelser. De støtter således ikke, at det er Tyskland, der skal betale de andre landes krise.

Men også internt er der debat i regeringspartierne. Ministeren for uddannelse og forskning, Annette Schavan, sagde i weekenden til Handelsblatt, at det tættere samarbejde som en slags ”Europas Forenede Stater, at en medfølgende ændring af Lissabon-traktaten kan blive utrolig vanskelig at få igennem det tyske parlament, og at det nok var usandsynligt i den nærmeste fremtid.

Merkel står imidlertid fast på, at der må politisk styring til. Allerede i maj sagde hun, at man ikke kunne have en fælles valuta, og nogle samtidig har masser af fritid og andre ikke.

Merkel står samtidig fast på, at eurozonen ikke må bryde sammen. I weekenden sagde imidlertid flere tyske politikere, at Grækenland burde forlade valutasamarbejdet og fik støtte fra Holland af den tidligere EU-kommissær Frits Bolkestein. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.