Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Svenske socialdemokrater skruer op på EU-profilen

21. Mar. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Socialdemokraterne i Sverige benyttede den ekstraordinære partikongres til at vælge et hold, der skal sætte det europæiske samarbejde højere på den udenrigspolitiske dagsorden.

Holdsammensætningen betød, at de borgerlige partier i Sverige omgående kritiserede beslutningen, fordi den svenske EU-kommissær, næstformand i Kommissionen Margot Wallström er med. Blandt andre prominente deltagere er FN-mægleren Jan Eliasson.

Eliasson siger, at det generelt drejer sig om at højne partiets udenrigspolitiske profil, men primært om at have en klar EU-politik udarbejdet i god tid inden EU-Palamentsvalget i 2009 og Riksdagsvalget i 2010.

Den nyvalgte partiformand Mona Sahlin afviste den borgerlige kritik, som bl. a. gik på, at det var uacceptabelt, at Wallström arbejder for den svenske opposition og dermed imod den svenske regering, så længe hun er medlem af Kommissionen.

EU-kommissionen har et sæt etiske regler for kommissærernes partipolitiske virksomhed, men der er foreløbig ikke rejst spørgsmål om disse regler skulle være overtrådt.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.