Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tysk LO vil beskatte rige danskere og give pengene til Sydeuropa

15. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

15.03.2012 Den tyske fagbevægelse, DGB, vil indføre en millionærskat i EU og give pengene til projekter i de fattigere dele af EU. Hver rig borger i EU med en formue på over 500.000 euro må skyde tre procent af formuen ind i en EU-fond i ti år uden at få renter af pengene.

Forslaget er en del af en pakke med EU-forslag, som DGB har udarbejdet og nu sender til medlemmer af det tyske parlament og EU-institutioner. Hovedmanden bag papiret, Dr. Mehrdad Payandeh, siger til fagligt.eu, at det endnu ikke er helt afgjort, hvad der gemmer sig bag begrebet formue, men det vil være en formue, som er hurtig omsættelig som direkte indkomst og værdipapirer.

- Det vil ikke være en ejendomsbesiddelse, siger Mehrdad Payandeh og forsikrer, at en dansk almindelig lønmodtager med et hus næppe vil blive omfattet af krav om indbetaling.

Det står heller ikke klart, om grænsen skal være 500.000 euro i alle EU-lande. På spørgsmålet, om det ikke er absurd at lægge samme tærskel i alle lande, da borgerne i Prag og Bratislava er blandt de rigeste i EU i købekraft, men næppe mange personer kommer op på en formue på 500.000 euro, svarer Mehrdad Payandeh, at det er noget af det, man må se på.

- Men det væsentlige er, at vi må have flere penge ind til EU, så vi kan få udviklet de fattigere dele og undgå, at krisen ender i en direkte recession, siger Mehrdad Payandeh.

Stærkeste skuldre bærer ikke byrderne

Papiret, der er godkendt af DGB’s ledelse, lægger op til et egentligt økonomisk og politisk EU, hvor landenes skattesystemer bliver harmoniseret. DGB vil give EU magt til det og tror samtidig, at det dermed vil blive udviklet til det, der hedder ”en mere fair base”. De stærkeste skuldre må bære byrderne og skattesystemet ”må støtte, at der bliver en mere fair fordeling af indkomst og velfærd.”

Mehrdad Payandeh erkender, at det er et problem, at de stærkeste skuldre i den mindst udviklede del af EU ikke bærer de tungeste byrder. I det rige Prag og resten af Tjekkiet og også i Bulgarien og Litauen er topskatten på 10-15 procent, og i det rige Bratislava og resten af Slovakiet og Rumænien, Estland, Letland og Ungarn på 15-25 procent, mens den er over 50 procent i Danmark, Holland, Sverige og Belgien.

- Men vi har set i Tyskland, hvad det betød for sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland, at der blev overført store summer fra vest til øst hver måned. Det er ligesom udgangspunktet for ideerne i vort papir, siger Mehrdad Payandeh og ønsker ikke at gå ind i en diskussion af tallene i en ny opgørelse fra Eurostat, der viser, at regionerne i det gamle Østtyskland stadig er langt efter regionerne i Vesttyskland 20 år efter genforeningen. For havde man ikke hjulpet, så var genforeningen aldrig lykkedes.

Den Europæiske Centralbank som egentlig bank

I EU er der ikke tale om en genforening, men om en forening, og den kræver penge, mener DGB. Derfor skal der flere penge til EU-systemet. Den særlige formueopsparing eller tvungne formueindbetaling kan give et trecifret milliardbeløb i euro til EU. Særlige euroobligationer kan give andre penge til projekter, der kan skabe vækst, job og udvikling.

Den Europæiske Centralbank og også den særlige hjælpeinstans EFSF og den kommende ESM må efter DGB’s opfattelse ændres, så de kan optræde som egentlige banker og købe statsobligationer og hjælpe lande i nød.

Samtidig skal EFSF have mulighed for at forsikre private investorer, så de uden risiko kan investere i statsobligationer uden at betale for forsikringen.

En del af midlerne, der kommer ind til EU, skal bruges til en ny Marshall Plan i stil med den, som hjalp Tyskland med at komme på fode efter 2. verdenskrig. I dag er det de hårdest ramte kriselande, der skal have den særlige hjælp – og blandt andet Tyskland, der skal betale.

Dertil kommer det, der kaldes en ”New Deal” i stil med den, som hjalp USA ud af krisen i 30’rne.

DGB nævner en række områder, der skal investeres i som vækst og beskæftigelse, social integration, miljø og energi. På spørgsmålet, om det ikke er samme områder, som er med i EU´s strategi frem mod 2020, svarer Mehrdad Payandeh, at det sådan set er rigtigt nok.

- Men EU har ikke pengene til det. Der følger ikke et budget med til Europa 2020. Der er heller ikke penge til de store ændringer inden for infrastrukturerne.

”EU-Kommissionen har da lige offentliggjort sine tanker for strukturfondene. Der er der sat 40 milliarder af til særlige projekter, der forbinder landene. Er det ikke penge? Og man taler om projektobligationer!”

- Det er langt fra nok. Og man taler netop projekter og partnerskaber mellem det private og offentlige om projekter. Men det er netop projekter. Mange af de opgaver, der er, kan ikke være i sådanne projekter, for de skal løbe rundt. Der er masser af opgaver, der ikke gør det, siger Mehrdad Payandeh.

Han finder ikke, at det er tilstrækkeligt, at de enkelte EU-lande nu i handlingsplaner skal vise, at de lever op til målene, de har sat sig i Europa 2020 – og med de styrkede budgeteftersyn i Kommissionen også bliver kigget over skuldrene, om de bruger pengene fornuftigt, så de også nærmer sig mål. EU skal have den direkte styring, mener DGB.

Nødvendigt med større solidaritet også faglig solidaritet

”Når jeg læser tyske meningsmålinger, så ser det ikke ud til, at de tyske lønmodtagere er ivrige efter at betale til Grækenland. Tror De virkelig, at De har medlemmerne af fagbevægelsen med på et papir som dette?”

- Tyskerne er præget af en presse, der hele tiden fortæller, at grækerne ikke laver noget og nærmest har fortjent krisen. Vi forsøger med vor pressetjeneste at give et andet billede.

Mehrdad Payandeh beklager samtidig, at der i den europæiske fagbevægelse er nogle, der ikke slutter op om en solidarisk linje. Han skeler til nord og langer ud efter især den finske. Den er helt indrettet på de finske forhold uden solidaritet med dem, der er i krise.

”Som jeg læser papiret, så ønsker man et forenet Europa med en stærk central styring. Men kan siger samtidig meget detaljeret, hvordan den solidariske, sociale politik skal være bagefter. Ser det ikke mere ud til, at magt til EU-Kommissionen og EU vil føre til indsnævringer af de politiske muligheder?”

- Det er rigtigt, at vi ikke har et politisk flertal for den solidariske politik. Jeg tror heller ikke, at papirets ideer bliver ført ud i livet her og nu.

”Alligevel er mange af tankerne de samme, som man kan se blandt EU-Parlamentarikere, også i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og den europæiske fagbevægelse. Ja selv den franske socialistiske præsidentkandidat Francois Hollande taler om en Marshall-plan og en fransk beskatning på 75 procent af de rigere. Er papiret koordineret blandt en kreds i EU?”

- Nej, der er lavet af DGB og bliver først sendt ud nu, efter det er færdigt. pmh









Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.