Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Delors: 17 lande er for meget i eurozonen

05. Dec. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

05.12.11 EU skulle have adskilt eurozonen fra de øvrige EU-lande for lang tid siden. Eurozonen må have en klar økonomisk styring, men samtidig er landene forskellige, der ikke er taget højde for. Der var klare, politiske mangler, da man indledte samarbejdet. 17 lande i eurozonen er reelt for mange, og politikerne ignorerede totalt problemerne, før krisen for alvor satte i gang.

Det var en meget pessimistisk Jacques Delors, der mødtes med gruppen af lønmodtagere i det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, EØSU, til en samling i Paris. Den 86-årige tidligere formand for EU-Kommissionen med tilnavnet Mister Europa, var langt fra tilfreds med udviklingen i EU og konstruktionen af den vej, han tegnede, da han lagde grunden til EU’s indre marked og den økonomiske og monetære union under sit formandskab fra 1985 til 1995.

Den tidligere franske finansminister under Francois Mitterrand, der for nylig måtte se sin datter tabe kampen om at blive socialistpartiets kandidat til præsidentposten, så heller ikke Europa i en førerposition i dag. Sammenholdet er væk. Individualismen har taget overhånd på mange områder. Det skaber også nationalisme, der breder sig selv ind i de faglige kredse, mente Delors.

- Europa er om at stå sammen eller miste magt. Er vi ikke sammen, vil andre dominere, sagde Jacques Delors.

Den fælles europæiske model var reelt brudt sammen under krisen. Andre aktører var kommet ind, og her tænkte Delors både på FN i de store linjer og IMF, den internationale valutafond, i den europæiske løsning af krisen, men også OECD med sin klare nedskæringspolitik. Delors mente, at man måtte søge løsninger på krisen, der i stedet løste problemer med for store budgetter i landene uden, at man samtidig forårsagede en økonomisk tilbagegang og tab af job.

Allerede tegn på problemer i år 2000

Han beklagede, at EU-systemet med en stærk kommission til at lede under fællesskabsmetoden med ministrene i Rådet og Europa-Parlamentet ikke havde udviklet sig, men nærmest var på vej i modsat retning, så enkelte lande nu dominerede. Men den tidligere stærke formand for Kommissionen erkendte også, at det var vanskeligt at samle et stort og stadigt større EU med flere og flere lande og samtidig have et stadigt tættere samarbejde og europæisk integration.

Derfor var det afgørende, at eurozonen kom videre med den finanspolitiske union, der manglede, da projektet med euroen blev sat i søen. Delors erkendte, at Storbritannien på det punkt havde ret. Det var ikke muligt at have en monetær union uden en stærk økonomisk og dermed også en finanspolitisk union. Men han erkendte også, at der på det punkt var interne spændinger. Den irske økonomi var tæt forbundet med den britiske, der var uden for euroen. Det gav spændinger.

Samtidig havde EU-landene allerede problemer med konkurrenceevnen ved indgangen til det ny årtusinde. Det gav yderligere problemer i forholdet mellem landene og burde have sat gang i den økonomiske koordinering. Der skulle være oprettet en egentlig økonomisk koordineringspagt.

- Svaghederne i systemerne blev større og større Der var ingen ledelse, sagde Delors.

Kommissionen sagde jo allerede i 2005 og 2006, at der var økonomiske problemer i flere lande. Intet skete. Ingen tog det op.

- Det var jo idiotisk ikke at gøre noget, sagde Delors.

De svagheder er nu så klare, at udviklingen har været i retning af ren panik. Vild panik, hvor den Europæiske Centralbank, ECB, forsøger at løse problemer, men ikke har magt til det.

Ånden i EU-samarbejdet er væk

Delors anbefalede for mange år siden, at der blev oprettet euro-obligationer. De kunne være med til at sikre en solidaritet. Han anbefalede dem stadig og mente samtidig, at samhørighedspolitikken var helt afgørende for, at der blev skabt udvikling i de lande, der stadig var bagud.

Det var dog lige så klart, at landene ikke bare kunne bruge løs af pengene og skabe store underskud på de offentlige budgetter. Delors gik ind for styring og sanktioner, hvis lande brød de økonomiske spilleregler. Men så måtte der også være hjælp til de lande, der forsøgte at komme videre, men ikke havde mulighederne. Delors huskede, hvordan han på sit universitet i sin tid talte om netop solidaritet og de lige muligheder. Det skulle gå videre i det europæiske samarbejde.

- Men ånden samarbejdet er væk i dag, sagde Jacques Delors.

Den stigende individualisme fik skylden.

- Den vokser. Jeg tænker ofte på de faglige ledere, der må arbejde med det hver dag, sagde Jacques Delors.

Ødelæggende historieløs udvikling

Han beklagede, at udviklingen betød, at også de faglige spørgsmål blev decentraliserede, så virksomheder ønskede lokale aftaler fjernt fra det solidariske. Markedet udviklede sig samtidig, så det greb ødelæggende ind i konkurrencen og netop fjernede solidariteten. Det svækkede de faglige organisationer.

På det punkt som på de øvrige var det efter Delors opfattelse tydeligt, at udviklingen foregik uden et historisk syn og en forståelse af, hvor udviklingen kom fra, og hvorfor den blev sat i gang.

- Systemet er ude af balance. Folk som mig, der har været med så længe, vi lider under det. Lande uden en hukommelse har ikke en fremtid. Er det dem uden hukommelse, der dikterer udviklingen, er det ødelæggende, sagde Delors. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.