Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Venstrefløjen i EU splittet – tyskere ønsker skatteharmonisering

08. Oct. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Venstrefløjen i EU er vildt uenige om, hvilken vej EU-samarbejdet skal gå. Mens især det stadigt mere populære Die Linke i Tyskland støtter et stærkt, socialt Europa med et tæt samarbejde om også skattepolitik, går andre partier og bevægelser i den europæiske venstrebevægelse, GUE/Nordisk Grønne Venstreside, den modsatte vej, viste et debat i GUE/NGL i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Frank Aaen fra Enhedslisten var meget overrasket over debatten. Til Fagligt.EU siger han, at det var en speciel oplevelse at deltage på mødet.

- Det var overraskende. Det må jeg sige. Jeg vidste ikke, at der var så dyb uenighed, siger Frank Aaen.

Formanden for Die Linke i den tyske Forbundsdag, Gregor Gysi, gik meget langt i ønsket om et stærkt, socialt Europa. Han slog fast med syvtommersøm, at det for venstrefløjen i Europa ikke er et spørgsmål om at nedlægge EU, men tværtimod få skabt et stærkt, socialt og demokratisk EU. Samarbejdet måtte gå meget videre end i dag. Havde man en fælles mønt og pengepolitik i Euro-området, måtte man også gå videre med en politisk union. Det var umuligt at holde skattepolitikken og socialpolitikken ude.

- Vi må have et slags laveste niveau for skatter. Vi må se på en skatteharmonisering, sagde Gregor Gysi, der kommer til Die Linke fra partiet PDS, der efterfulgte det tyske enhedsparti, SED, i DDR.

Han mente, at momsen var det første, man kunne se på. Men på det sociale område måtte man også tage fat på hele spørgsmålet om en mindsteløn.

Også på det punkt var Frank Aaen dybt uenig og nærmest rystet.

- Det er jo helt ude i hampen, siger han.


Dansk demokrati i førergruppen

Emnet for mødet var vejen til en mere demokratisk proces for integrationen i Europa. Både Gysi, professor Andreas Fisahn fra universitetet i Bielefeld i Tyskland og en række talere beklagede, at Lissabon-traktaten var et skridt i den gale retning, fordi den efter deres mening svækkede den demokratiske kontrol og gave de store lande endnu mere magt til at træffe afgørelserne, fordi en række politiske områder nu blev besluttet med flertalsafgørelser.

Gregor Gysi ønskede et system, hvor de enkelte lande talte stærkere, og hvor der blev et tæt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. De nationale burde inddrages langt mere end det, som Lissabon-traktaten lagde op til.

Frank Aaen gennemgik det danske system, hvor Folketingets Europa-udvalg giver ministre mandat, før de tager til rådsmøder blandt kollegerne i EU. Han understregede, at demokratiet var udvidet, fordi møderne nu var åbne, og der dermed blev mere opmærksomhed om, hvad der skete.

Også i Sverige og Finland spiller de nationale parlamenter en rolle, men i de fleste lande er der ikke nogen kontrol i parlamenterne, før det politiske resultat vender tilbage fra Bruxelles og regler skal omsættes til de nationale.

I spørgsmålet om et mere demokratisk samarbejde viste debatten, at der ikke er nogen slinger i valsen. Alle støtter, at demokratiet og den demokratiske, nationale kontrol udbygges.


Begrænsninger for nye kompetencer i EU

Både professor Andreas Fisahn og Gregor Gysi omtalte udførligt afgørelsen i den tyske Forfatningsdomstol om Lissabon-traktatens forenelighed med den tyske forfatning og mente, at afgørelsen var mere væsentlig, end det kom frem. For domstolen fortolkede, hvor magten lå mellem EU og de enkelte lande på en række politiske områder.

EU kan ikke få nye kompetencer, uden den tyske befolkning skal spørges. Det gælder på skatteområdet og det sociale område og flere andre.

- Den sociale dimension kan ikke bare overdrages til Europa, sagde Andreas Fisahn.

Gaby Zimmer, der sidder i parlamentets beskæftigelses- og sociale udvalg for Die Linke, beklagede, at der er en række begrænsninger for samarbejdet. Det var kommet så vidt, at EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, endog i parlamentet havde sagt, at Kommissionen ikke kom med mange sociale forslag. For der var ingen mening i at komme med dem, når de enkelte lande ikke gik ind for dem, men stemte dem ned.

Gaby Zimmer pegede på, at to ud af tre i parlamentet havde støttet en mindsteindkomst i EU, men at det alligevel aldrig blev til noget, fordi ministrene i Rådet ikke gik ind for det.

- Det er en svækkelse af det sociale Europa. Vi må se på, hvordan vi får det sociale med, sagde Gaby Zimmer.

Ønsker flere folkeafstemninger

Det tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Irland, Mary Lou McDonald, var en af flere deltagere, der ikke delte især Die Linkes kraftige tilslutning til et tættere EU-samarbejde.

- Jeg ønsker ikke mere og mere integration. Jeg ønsker ikke et føderalt Europa, sagde hun.

Mary Lou McDonald er næstformand i partiet Sinn Fein, der var imod Lissabon-traktaten. Hun ønskede mere magt til regioner og lokalsamfund i EU. Folkeafstemninger som den i Irland skulle være mere almindelige.

Gregor Gysi fremhævede, at den tyske Forfatningsdomstol havde slået fast, at der ikke blev noget føderalt Europa, før den tyske forfatning var ændret. Og det var nok ikke så let. Men også han ønskede flere folkeafstemninger.

- Det er beklageligt, at landene ikke vil spørge befolkningerne. Den holdning kender jeg alt for godt fra DDR-tiden. Men vi må væk fra den holdning, sagde han.

Gue/NGL-gruppen erkender nu, at den kommer til at leve med Lissabon-traktaten. Gruppen agter derefter at bruge det i den, de mener, der trækker i den rigtige retning. Noget af det er muligheden for at få taget emner op, når en million borgere i EU-landene skriver under på krav.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.