Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU er udemokratisk

19. Jan. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen - januar 2007
Vi kan løse en lang række problemer i verden gennem EU.
Men det må være et EU, der ændrer sig og bliver mere demokratisk.
0gså samarbejdet om EU i Folketinget må ændres, så udvalgene kommer mere med, mener Europa-parlamentarikeren Dan Jørgensen. 

Skrivebordet og reolerne i det beskedne kontor på elvte sal i et overdimensioneret Europa-Parlament er fyldt med bøger og rapporter. Titlerne gør det klart, at manden bag skrivebordet med udsigten til det halve Bruxelles er optaget af miljø, Europas udvikling, ja hele den udvikling, verden er inde i. En mursten af en bog om miljøpolitik ligger i forreste række.

- Den tog jeg med i rygsækken på en rundtur i Thailand i ferien, siger Dan Jørgensen, der er aktuel med en bog med Europavisioner, hvor han har samlet en række indlæg om EU fra markante forskere og selv bidrager med konklusioner.

Den 31-årige socialdemokrat har nu i to år siddet i Europa-Parlamentet og har ikke fortrudt, at han satsede på den europæiske politik og ikke den danske. Men grundlæggende finder han, at politikken hænger sammen. Det, politikerne beskæftiger sig med i Europa-Parlamentet, går igen i den danske politik. Netop den sammenhæng er central i bogen, hvor flere forskere påpeger, at et enkelt land i dag ikke løser alle de problemer, det står over for i en verden, der hænger mere og mere sammen.

 - Min grundlæggende pointe er helt på linje med Ulrich Beck og Anthony Giddens i bogen, at et tæt samarbejde i EU er en forudsætning for at løse en række nationale opgaver. Det gælder også i hele debatten om velfærdsstaten. Vil vi bevare den, så har vi brug for EU. EU er altså ikke en trussel mod velfærdsstaten, sådan som mange tror. Tværtimod, siger Dan Jørgensen.

Den tyske professor i sociologi Ulrich Beck og den britiske Anthony Giddens argumenterer for, at fælles løsninger i EU tjener de enkelte medlemslandes interesser. Men de to professorer finder ikke, at de enkelte medlemslande dermed vokser sammen til en fælles stat. Tværtimod bevarer de deres forskellighed, men rejser sig ud over sig selv, når de sammen løser spørgsmål, de ikke klarer alene.

Dan Jørgensen peger på, at det dermed i mange spørgsmål ikke drejer sig om at afgive suverænitet eller magt til EU. For alene har den enkelte stat ikke længere nogen magt på en række politiske områder. Den står magtesløs over for problemerne. Men ved at gå sammen med andre generobrer staten mulighederne for at løse problemer.

- Se på miljøpolitikken og forbrugerpolitikken. Selvfølgelig har vi også selv muligheder i Danmark. Men i de store linjer har vi ikke. Luft og vand kender ingen grænser. Vil vi løse de store miljøproblemer og problemer med klimaændringer, så kræver det et samarbejde. Selv USA’s præsident Buch erkender det i dag, siger Dan Jørgensen.

EU ikke demokratisk

EU har i flere år arbejdet med forslag til en politik for kemikalier. Dan Jørgensen finder, at netop det arbejde er endnu et eksempel på, at samarbejdet mellem landene løser konkrete problemer.

- Vi omgiver os med titusinder af stoffer. Vi har åbne grænser for varer. Derfor må vi have regler for, hvad det er for stoffer, der er i de varer. Regler for, hvad industrien må putte i alt muligt. Vi kunne aldrig alene registrere de stoffer, få dem bedømt, lagt begrænsninger og få stoffer udskiftet med mindre farlige erstatningsstoffer, siger Dan Jørgensen, der er medlem af parlamentets miljøudvalg.

Men hvad er det så for et EU, som Dan Jørgensen mener, der skal løse de store problemer? Ikke et EU, som det ser ud i dag. I bogen angriber han direkte EU for ikke at være demokratisk. Ja det er reelt så udemokratisk, at det end ikke lever op til de regler, EU stiller til lande, der søger om optagelse.

- Selvfølgelig kan man ikke helt stille det sådan op, for EU er jo netop ikke et land på samme måde som ansøgerlande. Men alligevel er det da bemærkelsesværdigt, at EU ikke lever op til de demokratiske spilleregler, vi stiller til landene. Hvis vore visioner for Europa skal realiseres, så skal vi have rettet op på det. Hvis EU skal træffe flere beslutninger, der griber ind i vort liv, så må det være et demokratisk EU. Politiske beslutninger, der ikke er truffet demokratisk, får ikke opbakning i befolkningen. Og EU er i dag udemokratisk, siger Dan Jørgensen.

For den unge politiker er Europa-Parlamentet EU’s demokratiske ansigt. Ganske vist sider der også valgte politikere fra de 25 EU-lande i ministerrådet, men de er ikke alle valgt af vælgerne til de roller, og ikke alle er valgt til noget parlament eller folketing. Ligesom EU-kommissionens medlemmer er de udpeget af andre.

- Vi er de eneste folkevalgte. Vi står direkte til regnskab over for vælgerne for vore beslutninger, siger Dan Jørgensen.

I ”Europavisioner” kritiserer flere forskere også EU for at halte bagefter med hensyn til de demokratiske spilleregler. EU-kommissionen står ofte for skud, og det er også den, Dan Jørgensen især retter skytset imod. Hen erkender, at den tidligere var en motor for udviklingen i Europa, og at den søgte at være politisk neutral i den ideologiske debat. Den blev mere set som et lidt kedeligt, administrativt dyr, der blev styret af tørre embedsmænd.

 ”Dækker Kommissionen sig ind bag tekniske barrikader og forsøger derfra stadig at stå uden for den ideologiske og direkte politiske diskussion ved at gøre politik til et spørgsmål om teknikker?”

 - Ja, det har den i hvert fald gjort. I dag fremstår den dog mere direkte politisk end tidligere og er ikke længere det organ, der forsøger at være rent embedsmandsmæssigt styret. Vi har efter min mening en meget højreorienteret kommission. Principielt havde det været lige så forkert, hvis den var venstreorienteret netop, fordi den i sin opbygning er skabt til at være neutral. Det afgørende er imidlertid at få gjort op Kommissionens magtmonopol. Vi må gøre op med, at det kun er Kommissionen, der stiller nye forslag. Det kunne være Europa-Parlamentet, der havde den ret.

”Får vi så ikke netop det, der minder om en stat, når du oven i købet i bogen også taler om at få en valgt præsident?”

- Jeg taler om, at ministerrådet måske burde have en slags valgt præsident. På den måde fik vi en mere fast ledelse af EU-samarbejdet end i dag, hvor ledelsen skifter hvert halve år, når et nyt land overtager formandskabet. Disse halvårlige formandskaber er ineffektive. Og vi får ledere, der ikke magter opgaven. Tag den tidligere italienske premierminister Berlusconi. Han var jo aldrig blevet leder af EU, hvis han skulle vælges. Vi lader jo heller ikke den politiske ledelse i Danmark gå på skift. Det er ikke en demokratisk måde at lede på.

 - Og jeg frygter ikke, at EU bliver en stat. EU er og bliver det, som den tidligere formand for EU-kommissionen Jacques Delors kaldte en UPO, et uidentificeret politisk objekt. EU passer ikke ind i de forskellige båse som forenede stater som USA eller en føderation. For mig er det blot afgørende, at vi får gjort samarbejdet mere demokratisk, og her er Europa-Parlamentet helt afgørende, siger Dan Jørgensen.

Folketinget må styrkes

Selv om Dan Jørgensen sidder i Europa-Parlamentet, ser han ikke parlamentet og de øvrige EU-institutioner som de eneste, der bør styrkes og demokratiseres. I et fremtidens EU bør de nationale parlamenter inddrages lagt mere end i dag.

I Danmark er Folketinget involveret.  Folketingets Europa-udvalg giver altid en minister et mandat til at træffe beslutninger, før han eller hun tager til et rådsmøde med ministrene fra de andre lande. Det system er enestående i EU og trækkes ofte frem som et system, andre lande kunne lære af.

Men det er ikke godt nok, mener Dan Jørgensen. I ”Europavisioner” peger forskeren Anne Mette Vestergaard på, at Danmark allerede er gået videre og nu også inddrager de enkelte fagministerier tættere, så de kommer med i beslutningsprocessen tidligere end før. Dan Jørgensen hører til dem, der vil gå endnu længere. Han går videre med en ide, som Anne Mette Vestergaard også tager op.

- Tiden er efter min mening løbet fra ideen om, at det er Europa-udvalget, der giver ministeren et mandat. Vi skal have de enkelte fagministerier langt mere med i arbejdet, så hvorfor ikke ændre systemet, så det er dem, der giver ministeren mandat til at handle på rådsmøderne, siger Dan Jørgensen.

Han peger på, at mellem 50 og 80 procent af arbejdet i Folketinget stammer fra EU. Derfor er det helt afgørende, at medlemmerne af Folketinget i langt højere grad tager stilling til det, der besluttes i EU og ikke først tager det alvorligt, når det ender på deres bord, efter beslutningerne er truffet og nu blot skal omsættes til regler i Danmark.

”Hvorfor så ikke tage skridtet fuld ud og vende tilbage til det gamle system, hvor det var medlemmer af folketinget, der også sad i Europa-Parlamentet?”

- Jeg legede med tanken, da jeg arbejdede med bogen. Et sådant dobbeltmandat ville have den styrke, at det ville sikre koordinationen mellem Folketingets arbejde og arbejdet i Europa-Parlamentet. Den koordination halter lidt i dag. Et dobbeltmandat ville også øge opmærksomheden om Europa-Parlamentets arbejde og dermed øge den politiske viden om de politiske forslag, der kommer til at påvirke vor hverdag.

- Men jeg tror bare ikke, at det rent praktisk kan lade sig gøre. Jeg har arbejdet på Christiansborg, og jeg er nu medlem af Europa-Parlamentet. Jeg ved, hvor meget arbejdet kræver begge steder. Det er fysisk umuligt at passe begge job.

  I stedet ønsker Dan Jørgensen, at samarbejdet mellem Europa-Parlamentet bliver styrket. En smule er der sket. EU-parlamentarikerne mødes nu med Folketingets Europa-udvalg. Men det er ikke nok.

- Hvorfor ikke sige, at vi mødes hvert halve år til en grundig diskussion om det kommende EU-formandskabs program og de mere langsigtede årsprogrammer. Og så må vi have styrket kontakten til de enkelte fagministerier. På den måde får vi en langt bedre sammenhæng mellem det, vi laver i EU, og det, politikkerne laver i Folketinget, siger Dan Jørgensen.

USA’s magt må brydes

Selv om Dan Jørgensen er stærkt optaget af at styrke EU-arbejdet i Danmark, er EU’s placering i verden lige så vigtig for ham. I Eurovisioner skriver direktøren for Center for European Reform, Mark Leonard, at EU bliver den ledende magt i verden i dette århundrede. Europas måde at håndtere verdens problemer er mere fremsynede end den måde, USA løser problemer på.

USA har i løbet af de seneste 50 år sendt tropper ind i nabolande hele 15 gange, uden det ført til synlige forbedringer, bemærker direktøren. Dan Jørgensen har samme opfattelse. Det er ikke gennem trusler og fysisk magt, forhold ændrer sig i en moderne verden. Og her er en europæisk model klart mere blød med hjælp til at opbygge demokratiske samfund og satsning på økonomisk og social udvikling, så borgerne får mere velfærd.

- EU indtager i langt højere grad en mæglerrolle i kriser. EU støtter samtidig opbygningen i verden. EU er klart den største yder at støtte til udvikling i verden. I bogen nævner jeg, hvor ulige fordelingen af velstand er i verden. Den rigeste én procent af verdens befolkning har i indtægt som de fattigste 57 procent. Hver dag dør 50.000 mennesker af sult eller fejlernæring. Tænk over, hvor mange det er! Hvor forfærdelig angrebet på World Trade Center i New York end var, så var det i den sammenhæng ikke så ofre, det kostede. Men hvad er der sket siden med USA’s svar? Verden er ikke blevet mere sikker, siger Dan Jørgensen.

Af Peder Munch Hansen 

 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.