Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Irland skaber total forvirring om EU-traktat

17. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Irland får en central placering på EU-topmødet torsdag og fredag. Selv om nogle på stats- og regeringsledernes møde måske hellere havde set det lille land sendt ud, hvor peberet gror, så bliver irernes nej til Lissabon-traktaten nu i stedet det krydderi, der denne gang ændrer et topmødes dagsorden, og som ingen kan komme uden om, hvor meget de end måtte hade stærk kost.

Diplomater og embedsmænd i Bruxelles har hele tiden sagt, at der ikke er nogen plan B eller plan C, hvis irerne stemte nej til traktaten. Udmeldinger efter fredagens optælling af de irske stemmer og udmeldingerne efter EU’s udenrigsministres møde mandag viser, at de uden tvivl har talt sandt. Der synes at herske en total forvirring om, hvad der sker i den kommende tid. Ingen har haft lyst til på forhånd at komme med forslag til nødplaner.

Efter udenrigsministrenes møde står det dog klart, at de lande, der ikke har ratificeret traktaten, fortsætter arbejdet på det. Kun i Tjekkiet er stadig i en venteposition, fordi landets forfatningsdomstol først skal tage stilling til traktaten og dens forenelighed med det tjekkiske politiske system.

Det står også fast, at Lissabon-traktaten ikke kan træde i kraft, før det sidste land har ratificeret og deponeret ”ratifikationsdokumentet” i Rom hos Den Italienske Republiks regering. Så meget Rom er der også over Lissabon-traktaten. Og Irland er stadig medlem af EU, selv om ikke alle kan lide smagen.

Under arbejdet i det konvent, der forberedte forfatningstraktaten og dermed også det, der blev til Lissabon-traktaten, var der en række fantasifulde forslag til, hvordan lande, der ikke fulgte en linje, kunne smides ud af fællesskabet. Men de ideer slog ikke rod og forfatningstraktaten faldt.

Tilbage er nu forvirringen – og mange nye opfindsomme bud på, hvad der kan ske med Irland og Lissabon-traktaten.

Nogle har talt om, at andre lande kan bruge mulighederne i den nuværende traktat til at gå videre i et forstærket samarbejde. Men andre peger på, at irernes nej ikke er et nej til en konkret politik i EU, som de blot vil stå udenfor, og at Lissabon-traktaten lægger op til institutionelle ændringer som for eksempel antallet af parlamentarikere og kommissærer, og i sådanne ændringer givet et forstærket samarbejde ingen mening.

Luxembourgs premier- og finansminister, Jean-Claude Juncker, der som formand for euro-gruppen taler med en vis vægt, advarede da også i weekenden mod en sådan løsning og mente, at EU ikke må gå i koma og droppe Lissabon-traktaten.

Det mest sandsynlige er dermed, at stats- og regeringslederne efter topmødet erklærer, at ratificeringerne i de sidste otte lande fortsætter, og traktaten ikke er død. Det irske spørgsmål ventes derefter at komme op på efterårets topmøde og igen før jul under det franske EU-formandskab.

Forinden ligger problemet i Irland, hvor irerne selv må finde ud af, hvad de ønsker – og det synes netop at være et af problemerne, at de ikke er enige om det.

Det irske medlem af Europa-Parlamentet Kathy Sinnott hilste således det irske nej velkomment, men sagde samtidig, at nej-et ikke var et nej til EU.

- Ved at stemme nej har det irske folk givet et mandat for en bedre aftale for Irland og Europa, udtalte Kathy Sinnott, der med medlem af den kristelige-konservative PPE-gruppe i parlamentet.


Tvivl om det sociale Europa

I Frankrig benyttede venstrefløjen nej’et til igen at tale for et mere socialt Europa, og at Lissabon-traktaten er markedsorienteret. I andre lande som Danmark, Sverige og Storbritannien er der en klar modstand mod, at EU får mere magt på de sociale områder. Men i Irland er der en klar opfattelse af, at det sociale skal have en mere fremtrædende placering.

Den irske fagbevægelse, ICTU, har endnu ikke kommenteret valgresultatet og kommer nok heller ikke til det, hedder det i presseafdelingen. Og ICTU havde heller ikke nogen større kampagne for et ja, selv om der var et flertal i fagbevægelsens forretningsudvalg, der gik ind for et ja. 14 stemte ja, fem imod og otte undlod at stemme.

Det største forbund gik ind for Lissabon-traktaten, men kun efter, at regeringen droppede modstanden mod traktatens afsnit om de grundlæggende rettigheder. Og netop det sociale og de grundlæggende rettigheder spillede en rolle for irerne, lyder det i ICTU.

Irland har ingen regler, der sikrer retten til at føre kollektive forhandlinger, og også det ville ICTU have regeringen til at sikre. Men det kom fagbevægelsen ikke igennem med. Og sådanne afvisninger af det sociale spillede virkelig en rolle i slaget om traktaten.

- Folk mærker, at den økonomiske krise tager til. Folk mærker, at markedet spiller en stor rolle i EU, og at det sociale er i anden række. Det er ikke kun noget, vi taler om i fagbevægelsen. Det er noget, den almindelige lønmodtager føler, hedder det.

Helt i samme ånd udtalte generalsekretæren for det europæiske faglige EFS, John Monks, at nej’et er et tilbageskridt, men at der er behov for et meget mere socialt Europa.

- Alt for længe har Europa ikke taget hensyn til lønmodtagernes forventninger og rettigheder – og alle dem, der følere sig truet af globaliseringen og den fart, der er i ændringerne.

Derfor er opfattelsen både i den irske og hele den europæiske fagbevægelse EFS, at løsningen på EU’s problem efter den irske afstemning skal søges i det politiske samarbejde, hvor det sociale får en stærkere placering, og EU ikke kun er en sikring af det indre marked og den fri konkurrence uden hensyn til arbejdsmarkedernes rolle.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.