Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-ugeblad sår tvivl om dansk holdning til arbejdsmarkedet i irsk løsning

11. Jun. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Danmark, Storbritannien, Polen, Sverige og Finland advarer ifølge et anset EU-ugeblad i Bruxelles mod, at en erklæring på EU-topmødet i næste uge sætter lønmodtagernes rettigheder højere end det indre marked. Bladet European Voice citerer EU-diplomater for, at Storbritannien og Polen desuden afviser, at er erklæring fører til ekstra sociale forpligtelser. De nordiske lande har til gengæld påpeget, at der ikke må ske nogen underminering af kollektive aftaler mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne.

Ifølge fagligt.eu’s oplysninger findes der imidlertid ikke noget fælles papir fra de fem lande eller har været møder mellem de fem lande. De har derimod alle været til møder på den irske EU-repræsentation i Bruxelles i forrige uge. Men det var møder, irerne holdt separat med hvert enkelt land. Først i morgen fredag får diplomaterne et udspil til en erklæring om Irland og Lissabon-traktaten at se. Den vil derefter blive diskuteret på udenrigsministrenes møde mandag i Luxembourg, før stats- og regeringslederne mødes torsdag og fredag i Bruxelles og finder frem til den endelige løsning på det irske problem og dermed Lissabon-traktatens skæbne.

På topmødet i december var stats- og regeringslederne enige om, at de på Det Europæiske Råd i næste uge skal finde en løsning på det problem, der opstod, da irerne stemte nej til Lissabon-traktaten. En løsning kan være, at der kommer erklæringer, der giver irerne garantier for, at de fortsat kan have deres neutralitetspolitik, abortlovgivning, social- og familiepolitik og også skattepolitik. Men stats- og regeringslederne var også enige om, at der kunne komme erklæringer om arbejdsmarkedet med betoning af dets betydning.

I den irske valgkamp spillede arbejdsmarked ifølge den irske fagbevægelse en væsentlig rolle for det irske nej. De irske lønmodtagere var bekymrede for den indvandring, der havde fundet sted. De frygtede, at især polakker tog de irske job, fordi de arbejdede til uhørt lave lønninger og ikke overholdt regler på arbejdsmarkedet.

Polske indvandrere

I maj 2002 var der 2000 polakker i Irland. I slutningen af 2007 havde 200.000 polakker søgt til Irland først og fremmest for at arbejde. Irland var sammen med Storbritannien og Sverige de første lande, der åbnede for indvandring fra de otte lande, der blev medlemmer af EU i 2004. De tre lande modtog derefter langt flere indvandrere fra landene. Før udvidelsen havde de tre lande kun 12,1 procent af de polakker, der var rejst ud. Efter åbningen strømmede polakkerne til de tre lande, så 42,6 procent af de udrejste polakker over 15 år nu boede i de tre lande.

Den irske frygt er ifølge den irske fagbevægelse ikke blevet mindre, efter ledigheden i Irland er steget under krisen.

Det ventes, at en erklæring samler nogle af de punkter i traktaten, der fremhæver arbejdsmarkedets betydning. Der kan imidlertid i den forbindelse stadig blive en diskussion om konflikter om det indre marked og her den fri bevægelighed og retten til at arbejde i et andet land. Den europæiske fagbevægelse, EFS, ønsker netop en protokol, der fastslår, at det indre marked ikke står i vejen for faglige rettigheder til blandt andet at sikre løn- og arbejdsforhold også for udlændinge, og at der ikke finder nogen såkaldt social dumping sted. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.