Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tjekkisk ratifikation af Lissabon-traktaten sætter Belgien i centrum

04. Nov. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den belgiske premierminister, Herman van Rompuy, er i front i slaget om at blive den første formand for Det Europæiske Råd. I belgisk presse er den populære premierminister, der har holdt sig på posten i et år og fået splittelsen mellem det hollandsktalende Flandern og det fransktalende Vallonien tonet ned, så godt som udpeget, fordi man mener, at han også kan samle de 27 lande i EU.

Men hvad der er godt for Europa, er ikke nødvendigvis godt for Belgien, mener Belgiens vicepremierminister, Laurette Onkelinx. Hun frygter, at striden mellem Flandern og Vallonien får ny næring, hvis Rompuy går af for at gå til EU.

Og der er også andre kandidater, hvor også den hollandske premierminister, Jan-Peter Balkenende, er med i forreste række som kandidat til posten.

Han falder dog i den fransktalende Onkelinxs øjne på, at han ikke har samme sprogkundskaber som Rompuy, der behersker flere sprog og har både fransk og tysk støtte.

Den tidligere britiske premierminister, Tony Blair, der ikke fik de europæiske socialisters støtte på et møde før sidste uges EU-topmøde, træder længere og længere i baggrunden. Hans kandidatur fik Luxembourgs premierminister og formand for euro-rådet, Jean-Claude Juncker på banen.

Men belgiske De Morgen finder også, at den tidligere østrigske premierminister Schlüssel, kan være et bud. Dertil kommer, at den svenske premierminister, Fredrik Reinfeldt, foreløbig har klaret det svenske formandskab så godt, at han kan være kandidat.

Han udelukkes dog af andre, fordi de svenske EU-forbehold stiller sig i vejen for en formand for alle landene i Det Europæiske Råd.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.