Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tjekkisk præsident skaber igen tvivl om Lissabon-traktaten

23. Jun. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, fortsætter sin modstand mod Lissabon-traktaten. Præsidenten har stadig ikke underskrevet traktaten, og dermed har den ikke fået et tjekkisk stempel for godkendelse. Efter mødet i det Europæiske Råd torsdag og fredag siger Vaclav Klaus, at de garantier, som Irland fik for forståelsen af traktaten, ændrer indholdet. Dermed er der grundlag for en ny debat.

I går afviste den fungerende premierminister, Jan Fischer, ifølge den engelsksprogede tjekkiske radio, at der var behov for at genratificere traktaten. Vaclav Klaus hæfter sig blandt andet ved, at alle lande nu får en kommissær, selv om det i traktaten hedder, at 27 lande ikke kan få det. Klaus siger, at ethvert normalt menneske forstår, at det er en ændring.

Traktaten har været gennem begge de tjekkiske kamre og venter kun på Vaclav Klaus’ underskrift. Men den EU-skeptiske præsident gør alt for at trække tiden ud.

 

Britiske konservatives leder stadig for afstemning

Formanden for de britiske konservative, David Cameron, ønsker også, at tiden går uden, at Lissabon-traktaten træder i kraft. De konservative er netop indgået i en gruppe i Europa-Parlamentet med det parti, som Vaclav Klaus oprettede efter murens fald, og deler modstanden mod traktaten.

Blandt de konservative er der imidlertid også fortalere for traktaten. I sidste uge sagde partiets ordfører for erhvervsspørgsmål, Kenneth Clarke, at man ikke ville genåbne traktaten, hvis Irland stemte ja.

David Cameron tager ifølge Telegraph afstand fra de udtalelser. Helt på linje med den tidligere formand for de konservative William Hague finder han, at de konservative skal tage spørgsmålet op, selv om traktaten er trådt i kraft, når de konservative kommer til magten. Kenneth Clarke har ikke ”ændret et ord i den konservative politik”, siger Cameron ifølge avisen.

Det konservative medlem af parlamentet Daniel Hannan skriver i bladet, at den konservative leder mener, det han siger, og endda har sat advokater til at skrive den lovtekst, der skal følge op på politikken. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.