Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tyske CSU vil sætte yderligere grænser for EF-domstolens magt

07. Jul. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Den tyske forfatningsdomstol sætter ifølge Den Kristelige Sociale Union, CSU, klar grænser for, hvor langt integrationen kan gå i EU. Den afgørelse, forfatningsdomstolen kom med i sagen, om Lissabon-traktaten var forenelig med den tyske forfatning, går på flere punkter imod hele tankegangen i Lissabon-traktaten. Afgørelsen er så kontroversiel, at den ifølge Der Spiegel får ledende tyske CDU-CSU-politikere til at sige, at ”den gør det meget sværere, end vi havde forudset”.

Forfatningsdomstolen finder, at der ikke er nogen instans, der står over Forfatningsdomstolen. Er der konflikt mellem Tyskland og EU, så er Forfatningsdomstolen og ikke EF-domstolen den øverste myndighed. Der Spiegel konkluderer, at Forfatningsdomstolen har vundet slaget med EF-domstolen om, hvem der har det sidste ord i konflikter om EU-regler.

CSU’s parlamentsgruppe forbereder ifølge bladet et helt katalog med krav til et møde, koalitionen CDR-CSU holder om godt en uge. Allerede i sidste uge meddelte CSU, at de kun ville have Lissabon-traktaten ratificeret, hvis den var helt i overensstemmelse med det, som forfatningsdomstolen havde fastlagt.

Forfatningsdomstolen siger, at de nationale parlamenter må have mere at sige. Konkret går den også imod en afgørende tankegang i traktaten om parlamenternes rolle. Om Europa-Parlamentet hedder det, at det er sammensat af repræsentanter for Unionens borgere. Men det holder ikke, mener forfatningsdomstolen. Det drejer sig ikke om et repræsentativt organ af et suverænt europæisk folk. Det er stadig repræsentanter for de enkelte lande. Malta har en repræsentant for hver 67.000 indbyggere, Sverige en for hver 455.000 og Tyskland en for hver 857.000 tyskere.

Der Spiegel kommer i sin analyse frem til, så siger forfatningsdomstolen helt klart, at EU består af en forening af suveræne stater. Derfor er der heller ikke suveræne unionsborgere, og Europa-Parlamentet er ikke et repræsentativt organ som nationale parlamenter.

Forfatningsdomstolen når også frem til, at det er nødvendigt at bevare spillerummet for den nationale politik. Det gælder i spørgsmål om økonomi, kultur og sociale leveforhold. Men EU-politikken er også begrænset på blandt andet et område om kriminalretten.

- Det europæiske tog kører ikke længere mod et arbitrært bestemmelsessted uden stop undervejs, siger den tidligere dommer ved Forfatningsdomstolen Poul Kirchhof til bladet.

Han finder, at det er udelukket, at der bliver en europæisk stat, så længe man har den tyske forfatning. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.