Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

30.01.08 Ny kritik af EU’s planer for udvidelse

30. Jan. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

EU-landenes udenrigsministre sendte mandag kun et svagt signal til de serbiske vælgere, der søndag stemmer om en ny præsident og frygtes at vælge den nationalistiske kandidat Tomislav Nikolic. Både Belgien og Holland modsatte sig, at EU indgår en stabilitets- og associeringsaftale med Serbien. Den kunne ellers have været den aftale, der viste de serbiske vælgere, at EU er åben for Serbien, og egentlige optagelsesforhandlinger står for døren.

I stedet blev ministrene kun enige om en mindre politisk aftale, der først og fremmest handler om, at det bliver lettere for serberne at få visum til EU-landene, lette at handle sammen, og at studerende kan komme med i flere EU-programmer, så de kan studere på EU-landenes universiteter.

Budskabet fra Bruxelles var ikke lige det, som den provestlige præsident, Boris Tadic, kan bruge før valget. Han har ellers behov for opbakning til sin politik. I første valgrunde fik han kun 35 procent af stemmerne, mens ultra-nationalisten Tomislav Nikolic, der vil trække Serbien i østlig retning, sejrede med 39 procent.

Fra Holland og Belgien lød det, at Serbien ikke var klar til egentlige forhandlinger om optagelse, før ledelsen for alvor gør noget for at jage de tidligere krigsforbrydere og udleverer dem til krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, ITFY, i Haag. Argumentet blev afvist af udenrigsminister Per Stig Møller, der på et pressemøde sagde, at der må gælde samme betingelser for alle, og at f.eks. Kroatien ikke blev mødt med det krav.

Samtidig påpegede Per Sig Møller, at Serbien reelt havde gjort meget og udleveret en række forbrydere. Der mangler faktisk kun fire ud af 24. Men blandt dem er også de to mest eftersøgte, den bosnisk-serbiske general Ratko Mladic og den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic.

- Og det tog jo også tid, før alle krigsforbrydere blev udleveret efter II Verdenskrig. Ja, vi mangler faktisk stadig en, understregede Per Stig Møller.

Han påpegede dog samtidig, at signalet fra EU var vigtigt til serberne og tilføjede, at vandt nationalisterne, så blev der ikke nogen aftale.

Regionalt samarbejde

Mandagens halvhjertede støtte til de provestlige serbere kom på et tidspunkt, hvor Kroatien ønsker mere fart på deres forhandlinger og anklager EU for at slække på tempoet. Men den kom også på et tidspunkt, hvor der bliver stillet nye spørgsmål til EU’s planer for udvidelser. I Europa-Parlamentet arbejder den tidligere leder af parlamentets udenrigs-udvalg Elmar Brok på en rapport, der går ind for en slags time out i udvidelser.

Elmar Brok er stadig en af parlamentets største profiler, når det gælder spørgsmål om traktater og spørgsmål om udvidelser. Som kristelig-demokrat er han tæt på den tyske kansler Angela Merkel, der også har stillet spørgsmål ved EU’s planer og tidligere har talt mod en optagelse af Tyrkiet.

Over for en række journalister sagde Elmar Brok tirsdag, at hvis EU stadig skal være et politisk projekt, så kan EU ikke fortsætte med at optage lande. Der var nu brug for en konsolidering.

Han ønsket i stedet nabopolitikken udbygget, så der blev nye økonomiske rum lidt i stil med det, som Norge, Island og Liechtenstein er med i. Fra dette rum kunne lande som Ukraine, Moldova, Georgien, visse lande på Vestbalkan og også Tyrkiet langsomt nærme sig EU og måske en dag blive medlemmer.

Tanken er tæt på nogle af dem, der tidligere er kommet frem og også ligger tæt op ad den, der gælder over for det nordlige Afrika, hvor EU netop ønsker, at Middelhavslandene samarbejder tættere for ad den vej styrke sig til et tættere samarbejde med EU.

Elmar Brok's ideer kan også blive mere aktuelt, hvis nationalisterne vinder i Serbien og trækker landet mod øst. Rusland og Serbien har netop underskrevet en omfattende aftale for energien, der kobler Serbien til Ruslands ny gasledning til det sydlige Europa. Projektet, der løber op i over 70 milliarder kroner, fører gassen under Sortehavet, gennem Bulgarien og videre til Italien og Østrig. Men aftalen giver også den russiske mastodont Gazprom ret til at købe 51 procent af det nationale, serbiske selskab NIS.

Brok's tanker er også aktuelle over for Ukraine, som EU lægger op til forhandlinger med om en frihandelsaftale. Den ukrainske premierminister, Yulia Timoshenko, møde mandag EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, energikommissær Andris Piebalgs og handelskommissær Peter Mandelson. Ukraine fører forhandlinger med både Polen, Ungarn og Slovakiet om at lette bevægelsen over grænserne, og Yulia Timoshenko håbede, at et nyt samarbejde ikke kun betød lettere handelsforhold, men også lettere adgang til visum til EU-landene.

Ukraine optages i verdenshandelsorganisationen WTO i næste måned, og landet kan komme til at spille en større rolle i regionen, som grænser op til EU-lande og dermed være et center for den kommende udvikling af området uden for EU.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.