Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

19.11.07 Tættere på opgør om grænser for EU

19. Nov. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-topmødet i december tager hul på diskussionen om grænserne for Europa. På topmødet ventes det portugisiske EU-formandskab at foreslå, at topmødet nedsætter en særlig vismandskomite, der frem til 2009 reflekterer over EU og grænserne for det europæiske samarbejde.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy kom med ideen om en vismandsgruppe i sommer i første række for at stille spørgsmålstegn ved de fortsatte forhandlinger om Tyrkiets optagelse. På det uformelle topmøde i oktober kom der kød på forslaget, og det portugisiske formandskab har siden forhørt sig i landene om regeringernes syn på forslaget fra Sarkozy.

Portugiserne lægger angiveligt op til, at vismandsgruppen får et klart mandat for arbejdet. Allerede efter stats- og regeringsledernes møde i oktober stod det klart, at arbejdet ikke kommer ti at omfatte institutionelle EU-spørgsmål. Og det stod lige så klart, at flere lande heller ikke ønskede diskussioner om, hvor grænserne for Europa og EU ligger.

EU-landenes regeringer og også EU-kommissionen har længe været uenige om, i hvilken retning EU skal satse. Tysklands øjne var rettet mod øst længe før de seneste udvidelser. Nogle interesserer sig nu for Ukraine, andre satser på Balkan og de sydeuropæiske lande ser store interesser i de nordafrikanske lande.

Men de spørgsmål ønsker især Storbritannien slet ikke, at vismandsgruppen tager op.

Dermed er der lagt op til en klar strid om både emnerne for vismandsgruppen, og hvordan den sættes sammen.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.