Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Britiske sociale parter i fælles angreb på EU-krav til pensionsfonde

14. Feb. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

14.02.2012 Den britiske industri, CBI, fagbevægelsen TUC og foreningen af pensionsfonde, NAPF, går i en sjælden enighed i et samlet angreb på planer i EU om at kræve et større kapitalgrundlag også i pensionsselskaber. I et åbent brev til EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, hedder det, at det er vildledende, hvis forsikringsselskaber tvinges til at investere i statsobligationer frem for aktier, der giver et bedre afkast.

”Hvis de europæiske pensionsfonde, der har for over tre trillioner euro liggende i aktier, må foretage en større ændring i aktiebesiddelserne, vil det have umiddelbare katastrofale følger for det europæiske finansmarked,” hedder det ifølge Daily Mail i brevet.

NAPFs leder, Joanne Segars, siger, at planerne får alvorlige følger for pensionisterne, hvis de føres ud i livet. De vil samtidig mindske den europæiske vækst. I stedet for at skabe større sikkerhed om pensionerne, vil de gøre dem mere usikre.

Forslaget fra EU-Kommissionen vil ifølge The Daily Telegraph berøre 6.400 britiske selskaber. 12 millioner briter har deres pensioner i selskaber, der er berørt af reglerne. Lønmodtagerne vil få lavere pensioner, hvis selskaberne bliver tvunget til at ændre politik, mener de tre organisationer bag brevet. Organisationerne er enige i, at der skal være sikkerhed om pensionerne, men at Kommissionen går den forkerte vej.

Pensionspengene skal gå til investeringer i job, vækst og forskning og udvikling. Det vil sikre den fremtidige udvikling.

Den britiske pensionsminister, Steve Webb, finder, at reglerne er destruktive og umiddelbart vil koste selskaberne og dermed pensionisterne over 100 milliarder euro. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.