Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

09.10.07 Kommissionen klar til kompromis om pension

09. Oct. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

EU-kommissionen lægger op til et kompromis om supplerende pensioner, som længe har været på vej gennem EU-systemet uden, der har været flertal for det oprindelige forslag fra Kommissionen. Tirsdag kom et ventet udspil med en række ændringsforslag fra Kommissionen, og de lægger sig tæt op ad både Europa-Parlamentets forslag og det, som ministrene i rådet er tæt på enighed om.

I den senere tid har der været tæt kontakt mellem folk fra de tre institutioner, og EU-kommissær Vladimír Špidla betoner, at Kommissionen har bestræbt sigt på at få en enighed, så det bliver lettere for lønmodtagere at skift job uden at miste de opnåede rettigheder til pension. Kommissæren finder, at forslaget er helt i tidens ånd, hvor arbejdsmarkederne skal blive mere fleksible og samtidig sikre lønmodtagerne.

Han erkender dog, at Kommissionen har slækket på ambitionerne. Det første forslag dækkede en række forhold ved de supplerende pensioner og også, når lønmodtagere flyttede til andre lande. Både rådet og parlamentet droppede flere punkter, så det nu især sikrer rettigheder, når folk skifter job i de enkelte lande. Spidla finder imidlertid, at det er afgørende at få et kompromis igennem nu.

- Nødvendigheden af at sikre lønmodtagernes rettigheder er grunden til, at jeg var parat til at acceptere et kompromis i spørgsmålet om at overføre pensionsrettigheder, siger Vladimír Špidla.

Parterne på det danske arbejdsmarked har lagt vægt på, at et EU-forslag ikke må hindre, at de kollektive ordninger bliver ødelagt. Det er sikret i det, der nu er på bordet.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.