Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Kommissionen i nyt forsøg på klarhed over tjenesteydelser

23. Mar. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det offentliges ret til selv at bestemme de ydelser og tjenester, det finder nødvendige over for borgerne, volder stadig problemer. Selv om EU har vedtaget en række regler, står det fortsat ikke krystalklart, hvad landene må gøre for at opretholde de offentlige tjenester, og hvornår de strider mod EU’s konkurrenceregler og herunder ikke mindst reger for statsstøtte.

EU-Domstolen er således kommet med en række domme, der fortolker reglerne. Domstolens rolle er så stor i hele spørgsmålet om de almene interesser, at Kommissionen ligefrem har opkaldt pakken af regler efter en dom, Altmark-dommen, og kalder pakken for post-Altmark-pakken.

EU-Kommissionen lagde i dag en meddelelse frem, der lægger op til en reform af reglerne for statsstøtte til de tjenester, der går under betegnelsen tjenester af almen økonomisk interesse eller forsyningspligtydelser af økonomisk interesse. Udspillet er i første omgang rettet mod alle de myndigheder, institutioner og interesser, der er beskæftiget med tjenesterne. Kommissionen ønsker en ny debat med dem, før den kommer med et egentligt forslag til en revision af reglerne for statsstøtte.

De nuværende rammer for de generelle tjenester af almen økonomisk interesse udløber i november 2011, og det er forudset, at der skal være en evaluering inden da.

Tjenester af almen økonomisk interesse

Altmark-dommen fra 2003 fastslog, at offentlige betalinger for at få udført bestemte ydelser er statsstøtte, hvis der overgår det, der er nødvendigt for at få udført opgaverne. Der må ikke finde nogen form for overbetaling sted. Dommen fik Kommissionen til at gå videre med at fastlægge, hvad der lå i de nødvendige eller rimelige betalinger. Der skulle være kriterier for betalingerne, og myndigheder ikke altid behøvede at meddele Kommissionen, hvordan de holdt sig inden for regler for statsstøtte. Det førte til rammerne for de almene tjenester af økonomisk interesse, hvor der var penge inde i billedet i forbindelse med udførelsen af opgaverne.

EU’s konkurrenceregler omfatter ikke alle tjenester af almen interesse, men kun dem, der er forbundet med betalinger. Flere og flere tjenester som også inden for det sundhedsmæssige, sociale og også undervisning er der også i dag økonomiske interesser i. Derfor har Kommissionen taget hele spørgsmålet om sociale tjenester af almen interesse op og erkender også, at der inden for dem er nogle, der ”helt naturligt” er økonomi i, og andre der ”helt naturligt” ikke er det.

Landenes ret til selv at definere interesserne

Hele spørgsmålet kom op i forhandlingerne om Lissabon-traktaten. Her hedder det i en meget omdiskuteret protokol, at ”traktaternes bestemmelser berører på ingen måde medlemsstaternes beføjelser til at levere, udlægge og tilrettelægge ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse.”

Kommissionen slår fast, at tjenester, der ”helt naturligt” falder ind under dem, blandt andre er overvågning af forurening og luftfartssikkerheden. Den erkendte dog også tidligt, at det ”helt naturlige” kunne volde problemer og oprettede i 2008 en informationstjeneste, der kunne svare på spørgsmål, når nogen var i tvivl om grænserne.

Nu ønsker Kommissionen så en debat med alle parter for at komme tættere på, hvor grænserne går mellem statsstøtte og udførelsen af de nødvendige opgaver, og hvordan kompensationen for udførelsen skal forstås.

Kommissionen fastholder, at det altid er op til de enkelte lande at fastlægge, om en tjeneste skal være offentlig eller privat. Problemet er, om der i nogle tilfælde finder overkompensationer sted.

Desuden har EU vedtaget en række direktiver, der liberaliserer områder, der tidligere blev betegnet som offentlige opgaver som post, el, kommunikation. Samtidig har EU og IMF presset på for at få kriselandet Grækenland til at privatisere. Den socialistiske, græske regering har lagt planer frem, så der de kommende fire år privatiseres for 50 milliarder euro for på den måde at lette det offentliges budget. I Grækenland har der de senere dage igen været demonstrationer mod planerne. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.