Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-Kommissionen sætter rammer for offentlige almene tjenester

21. Dec. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

21.12.2011 Efter års diskussioner slår EU-Kommissionen nu hul på kassen med forslag til, hvad der ligger i begrebet offentlige almene tjenester. Med en hel pakke af forslag til nye regler for støtte til de offentlige opgaver forsøger Kommissionen at gøre det mere klart, hvad det er for opgaver, som er så almene og nødvendige for samfundet, at de ikke er omfattet af den almindelige konkurrence, selv om der er penge på spil i udførelsen af opgaverne.

Diskussionen af de almene interesser er taget til i takt med, at opgaver, som det offentlige har stået for, er blevet privatiseret eller lagt ud i offentlige udbud. Der blev en skelnen mellem de tjenester af almen interesse, hvor der ikke var økonomiske interesser på spil, og så de almene tjenester, der også var økonomiske interesser forbundet med.

Samtidig med forslag til regler for støtte kommer EU-Kommissionen også med nye regler for de offentlige udbud. Fælles for tankegangen i forslagene er, at der er opgaver, som det er nødvendigt, at det offentlige har styr på, uanset om det er det offentlige selv eller private virksomheder der udfører opgaverne.

Kommissionen slår dog samtidig fast, at det offentlige ikke blot kan lægge opgaverne ud og så stort på, hvad det koster. Der må ikke ske en overbetaling sted. Kommissionen tager hul på den vanskelige opgave med at finde regler for, hvornår der er overbetaling.

De enkelte lande kan fortsat selv definere, hvad de forstår ved tjenester af almen interesse. Kommissionen vil dog sikre, at politikere og myndigheder ikke definerer dem så frit, at offentlige tilskud ikke fordrejer konkurrencen på det indre marked på det, der kaldes ”urimelig vis”.

Sociale tjenester undtages

Tidligere var det først og fremmest hospitaler og sociale boliger, der var undtaget fra de almindelige regler for det indre marked samt også opgaver, der ikke kostede mere end 15 millioner euro om året at udføre.

Nu hedder det, at alle sociale tjenester bliver undtaget, så myndighederne ikke behøver at melde til EU-Kommissionen, hvordan opgaverne bliver løst. De sociale tjenester, der er omfattet af den regel, er opgaver, der opfylder sociale behov for sundhed og langtidspleje, børnepleje, hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, sociale boliger og også social indslusning af udsatte grupper.

EU-Kommissionen erkender, at det er besværligt og dyrt for myndighederne at indberette om alle de opgaver, de udfører eller får udført. For at lette bureaukratiet indfører Kommissionen en bagatelgrænse for tjenesterne af almen økonomisk interesse, så de ikke skal melde ind, hvis beløbene for at få opgaverne udført er på under 500.000 euro over tre år.

Til gengæld agter Kommissionen at skærpe tilsynet med større opgaver, der er på over 15 millioner euro om året, hvis der er mulighed for, at konkurrencen på det indre marked er truet. De opgaver skal i videst muligt omfang i udbud, så virksomheder kan byde på at udføre opgaverne.

Kommissionen lægger vægt på her som i udspillet om udbud, at det er afgørende, at borgerne får den bedste kvalitet til laveste pris – men påpeger i udspillet om udbud, at der kan ligge andet til grund end pris.

Skelet til afgørelser fra EU-Domstolen

I arbejdet med meddelelsen har EU-Kommissionen skelet til de afgørelser, der er kommet fra EU-Domstolen om tjenester af almen interesse. Især en meget diskuteret dom – Altmark-dommen – hvor domstolen fastslog, at medlemsstater kan knytte særlige betingelser til tjenester, der hører under de almene økonomiske interesser.

Kommissionen påpeger om kompensationer for udførelsen af opgaverne, at de parametre, der er udgangspunkt for beregningerne, skal være fastlagt på forhånd på en både objektiv og gennemsigtig måde. De må ikke kunne begunstige bestemte virksomheder på forhånd. Men Kommissionen har ikke en fastlagt formel klar for en beregningsmodel. Men virksomhederne skal vise, hvordan kriterierne for beregningen af fortjenesten foretages. Kommissionen taler kun om, at der skal være en ”rimelig fortjeneste”.

EU-Kommissionens kommissær for konkurrence og næstformand, Joaquín Almunia, sagde i forbindelse med Kommissionens vedtagelse, at den ny pakke giver medlemsstaterne enklere, klarere og mere fleksible rammer, så det offentlige kan levere tjenesteydelser af høj kvalitet til borgerne.

- Dette er blevet endnu mere nødvendigt i disse krisetider. Det er selvfølgelig Kommissionens pligt at sørge for, at de virksomheder, der har fået overdraget tjenesteydelserne af almen interesse, ikke bliver overbetalt. På den måde sikres konkurrerende virksomheder og beskæftigelse, og det giver garanti for en effektiv udnyttelse af de begrænsede offentlige midler, sagde Joaquin Almunia. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.