Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

100 EP-kandidater underskriver løfte om god offentlig sektor

23. Mar. 2009 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Over 100 kandidater til valget til Europa-Parlamentet har underskrevet et løfte om at kæmpe for en ordentlig offentlig sektor, hvis de bliver valgt i juni. I weekenden satte kandidat nummer 100 sin underskrift under de punkter, som den europæiske faglige organisation for offentligt ansatte, EPSU, har taget initiativ til.

De 100 kandidater lover blandt andet, at de vil støtte et EU-aktionsprogram vedrørende kvaliteten i offentlig service, og at de kun vil acceptere et direktiv om arbejdstid, der tager udgangspunkt i det nuværende parlaments betænkning.

Kandidaterne lover også, at de vil sikre, at ethvert forslag om sundhedstjenester i Europa tager udgangspunkt i principperne for solidaritet, tilgængelighed, økonomiske muligheder og almen gyldighed. De lover også, at den demokratiske kontrol med reguleringsmekanismerne for energi skal øges. Markedet for elektricitet og gas skal gennemgå en omfattende vurdering med fokus på beskæftigelse, investeringer, pris for lokale aftagere og også en bæredygtig udvikling.

Kandidaterne slår fast, at vand er en menneskerettighed, og de lover, at de ikke støtter en kommercialisering eller liberalisering af vandvæsen og privatisering af udnyttelsen af vand.

Blandt underskriverne er først og fremmest medlemmer af den socialistiske gruppe i parlamentet og af partier under det europæiske socialistparti, PSE. Både partiets formand, Poul Nyrup Rasmussen og parlamentgruppens leder, tyskeren Martin Schultz, har skrevet under. Men også Socialdemokraternes Ole Christensen hører til dem, der foreløbig har sat sit navn under erklæringen.

Også de grønne i parlamentet er pænt repræsenteret. Både SF’s Margrete Auken og Christine Sidenius har foreløbig skrevet under.

Generalsekretæren for EFSU, Carola Fichbach-Pyttel, siger, at den nuværende finansielle krise viser, at der er behov for en ordentlig offentlig sektor.

- Gennem denne fornyende kampagne understreger vi, at der er behov for en stærk pro-offentlig EU-dagsorden, siger Carola Fichbach-Pyttel.

EPSU regner med at få underskrifter fra kandidater i samtlige EU-lande. I dag er der støtter fra 18 lande. pmh 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.