Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU og kampen om den offentlige sektor

10. Jul. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Poul Smidt, Bruxelles
Hvilken rolle skal det offentlige spille som leverandør af serviceydelser og dermed som arbejdsgiver for de offentligt ansatte?

Privatisering, udlicitering og liberalisering er nøgleord i både den danske og europæiske debat om velfærdsstatens indretning.

Her skal kun fortælles om den europæiske debat, der er i fuld gang med de offentligt ansattes europæiske organisation, EPSU, som en vigtig modspiller til den glidende markedsgørelse af hele det offentlige område.

Hvor debatten står lige nu, er svært at afgøre. EU-topmødet i juni 2007, der gav mandat til udformningen af den næste traktat, skrev en tekst til en protokol, der har samme juridiske betydning som traktaten. Og denne protokol giver medlemslandene en udvidet ret til at definere, hvad de betragter som de tjenesteydelser som falder uden for EU-reglerne:

Traktaternes bestemmelser berører på ingen måde medlemsstaternes beføjelse til at levere, bestille og tilrettelægge ikke økonomiske tjenesteydelser af almen interesser som tjenesteydelser af”. Se hele protokolteksten nederst i denne artikel.

Den europæiske faglige sammenslutning, EFS, samler underskrifter på kravet om en EU-lovgivning, der kan sikre den offentlige sektor mod de flerstrengede angreb. Begrundelsen kan læses her.

Det er EPSU’s opfattelse, at der kommer flere og flere beviser på, at markedsgørelsen og privatiseringen af de offentlige ydelser ikke har leveret de forventede resultater. Der er derfor behov for en vurdering/evaluering af de offentlige ydelser og en overvejelse af, om man på nogle områder har fejlbedømt privatiseringens lyksaligheder.

Modsat søger EU-kommissionen at drive udviklingen mod markedsgørelsen længere frem. Det sker ud fra den grundopfattelse, at det offentlige kun bør levere ydelser, når markedskræfterne melder pas. Det er i en række debatoplæg Kommissionens opfattelse, at både priser og forsyningssikkerhed har nydt godt af liberaliseringerne foreløbig i de store sektorer telekommunikation, post, energi, transport.

Der er mange spor på den vej, der ændrer den offentlige sektor.

Der er en politik på området for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Der er en politik på området for tjenester af almen interesse. Om de helt kan/skal adskilles fra sociale tjenesteydelser er lige nu uklart.

Der er en politik (på vej) for såkaldt sociale tjenesteydelser. Se kommissionens Meddelelse fra 2006 om sociale tjenesteydelser her. Yderligere dokumenter i denne debat kan findes her.

Der er servicedirektivet om tjenesteydelsernes frie bevægelighed over grænserne.

Der er internationaliseringen af sundhedssektoren skabt gennem EF-domstolens praksis. Denne udvikling er fornemt beskrevet i et notat fra Folketingets EU-konsulent. Her.

Filosofien og EU-institutioners debat om offentligt-privat partnerskab.

Der er direktiver om sektor-liberalisering med telekom-pakken som skoleeksemplet. Post er næsten på plads. Vandforsyningen kan blive det næste, brand- og redningstjeneste er næppe fredet, og nogle lande og selskaber vil formentlig også mene, at fængsler vil have det bedre i konkurrence eller gennem offentlige-private partnerskaber. Planer for liberaliseringer er beskrevet nedenfor  under ”papirer på vej”.

Og hvert eneste af de seks områder kunne man skrive en hel bog om. Det er dog ikke rammen for denne analyse. Her skal der alene peges på nogle kommende initiativer på områderne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og tjenesteydelser af almen interesse. De offentligt ansattes organisationer arbejder intenst for en lovgivning, der kan hindre at EU-samarbejdet trinvis og ubegrænset ”åbner alle områder for konkurrence.

 

Hvad er det vi taler om?

Kort sagt er tjenesteydelser af almen økonomisk interesse omfattet af EU-traktaterne og EU-lovgivningen. Her gælder statsstøttereglerne, her gælder udbudsdirektivet, her gælder reglerne om forbud mod national forskelsbehandling. Regler, der alle kan bruges til at begrænse de offentlige aktører og give plads for de private.

Tjenesteydelser af almen interesse er alt det, der ikke er penge i.

Betydningen af denne debat kan illustreres på området for støttet byggeri eller sociale og almennyttige boliger. Hvis dette er tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, så gælder EU-reglerne. Så skal både indenlandske og udenlandske udbydere af boliger have samme adgang til at bygge, samme adgang til støttemidler – og så videre.

Diskussionen om de almene boligers status var faktisk oppe og vende på EU-topmødet i Bruxelles i juni 2007, da topmødet gav mandat til udformningen af den kommende reformtraktat. Det var denne diskussion, der gav anledning til den nye protokol, der er nævnt ovenfor, men rækkevidden af protokollens betydning for den offentlige sektor er svær at bedømme i denne fase.

 

Papirer på vej 

Der er to papirer på vej gennem EU-systemet.

En såkaldt Meddelelse fra Kommissionen. Den drejer sig om tjeneste af almen økonomisk interesse. Noget af indholdet kendes og beskrives nedenfor.

Kommissionen vil hvert andet år offentliggøre en rapport om udviklingen på området for sociale tjenesteydelser. Den første er bebudet til anden del af 2007.

Et lækket udkast til Meddelelsen beskriver området for Kommissionens overvejelser for de offentlige økonomiske tjenesteydelser bredt. Nu tales der ikke alene om telekommunikation, post, transport og energi, men også om uddannelse, sundhedsydelser, socialydelser, affaldshåndtering og vandforsyning. 

I udkastet gentages den opfattelse, at EU ikke blander sig i om det er en offentlig eller privat virksomhed, der skal levere. Men de skal begge overholde EU-reglerne, især statsstøttereglerne.

De offentligt ansattes europæiske organisation driver på for at få en rammelovgivning til sikring af den offentlige sektor. Kommissionen siger i det lækkede udkast nej på en pæn måde. Det siges, at man stadig er i tvivl, om det er den rette vej.

Kommissionen taler i stedet om nedfældelse af nogle fælles principper og målsætninger for levering af forsyningspligtydelser:

Nærhed, respekt for mangfoldighed og kulturer, kvalitet og sikkerhed i leveringen, adgang for alle og ligebehandling i modtagerkredsen, fremme samhørighed mellem fællesskabets forskellige dele og især en håndsrækning til yderområderne, gennemsigtighed, forbrugerbeskyttelse og brugerettigheder samt tæt overvågning og evaluering.

Kommissionen lægger op til, at de 27 lande, Europa-Parlamentet i fællesskab vedtager en eller anden form for erklæring

Europa-Parlamentet bidrager til debatten med en betænkning, der blev vedtaget i september 2006.

Her presser Europa-parlamentet på samme måde for en gennemgribende vurdering af, hvad liberaliseringen har betydet.

 

Parlamentets betænkning findes her.

Parlamentet anmoder Kommissionen om at forelægge en ”omfattende analyse af konsekvenserne af den hidtidige liberalisering, navnlig af situationen for forbrugerne og de berørte ansatte”. Selv om Kommissionen i den endnu ikke offentliggjorte Meddelelse lægger vægt på dele af parlamentsbetænkningen, så lover man ikke på nogen måde en dybtgående undersøgelse af de opnåede resultater.

Undervejs i debatten har Kommissionen hævdet, at liberaliseringen af telesektoren både har givet lavere priser og hundredtusinder af nye arbejdspladser. Påstanden fremsættes løbende i de forskellige debatoplæg uden at det vurderes, om det alene er liberaliseringen, der har båret udvikling og beskæftigelse fremad, eller om det kunne tænkes at den eksplosive teknologiske udvikling og især digitaliseringen har gjort sit dertil

 

 

Medlemslandene har principielt ret til at indrette den offentlige sektor, som de ønsker. Men de er bundet af fællesskabets konkurrenceregler. Formålet er, at der ikke skal pøses offentlige penge i offentlige virksomheder, der ikke leverer tilstrækkeligt for pengene. På den anden side fastslår artikel 16, der blev indsat ved Amsterdam-traktaten 1997, at de offentlige sektors ydelser hører til i unionens fælles værdinormer. Det bliver mere klart i charteret om grundlæggende rettigheder, der i den kommende reformtraktat får bindende virkning for medlemsstaterne.

Gennem private virksomheders klager til EU-kommissionens konkurrencedirektorat og gennem sager ved EF-domstolen lægges der et pres på både kommuner, amter, regioner og stater for at drive den offentlige virksomhed effektivt. Kampen om markedet er også et juridisk opgør.

 

 

Hvis man skal se på baggrunden og vælge et relativt sent udgangspunkt for den aktuelle debat, kan man begynde med EU-kommissionens debatoplæg i form af den grønbog, der kom i maj 2003.

Den hedder Grønbog om forsyningspligtydelser” Bruxelles den 21. maj 2003, KOM(2003) 270 endelig. Debatoplægget findes i sin helhed her. (66 sider på dansk).

I denne grønbog bekræftes det indtryk, at Kommissionen helst ser, at det offentlige kun tager sig af de opgaver, som markedskræfterne ikke kan eller vil løse.

Det fremgår af følgende citat fra grønbogens indledning:

 

 ”Forsyningspligtydelser står i centrum af den politiske debat. De vedrører det centrale spørgsmål om, hvilken rolle de offentlige myndigheder skal spille i en markedsøkonomi med henblik på på den ene side at sikre, at markedet fungerer uden problemer, og at alle aktører overholder spillereglerne, og på den anden side at sikre den almene interesse, navnlig imødekommelsen af befolkningens væsentlige interesser samt bevarelse af offentlige goder, når markedskræfterne må melde pas".

 

Det ligger fast, at leverandørerne af forsyningspligtydelser skal behandles ens, uanset om ejerskabet er privat eller offentligt.

Begrebet forsyningspligtydelser er formentlig lidt bredere end traktatens sprog: tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Siden 1980’erne er en række sektorer gradvist åbnet for konkurrence, nemlig telekommunikation, postvæsen, elektricitet, gas og transport.

 

Derimod har vandforsyningen og den offentlige radio-tv-virksomhed ikke været inde i billedet på samme måde. Heller ikke undervisning, sundhedsområdet, socialområdet, affaldshåndtering og vandforsyning har tidligere været nævnt så klart som i det papir, som Kommissionen arbejder på..

 

Grønbogen påstår, at det førte til prisnedsættelser især for lande, der gik forrest. Den siger, at der ikke foreligger vurderinger af de langsigtede virkninger, men ikke tegn på at liberaliseringen har negative konsekvenser på de overordnede resultater: priser og levering.

Grønbogen blev fulgt op af en hvidbog, der opsamlede konklusionerne fra en bred offentlig høring. Kommissionen har skrevet et resume af forløbet af debatten efter hvidbogen med en række relevante henvisning. Resumeet findes her.

Parlamentets betænkning findes her.

 

Fra protokollen fra EU-topmødet juni 2007:

 

Følgende protokol tilknyttes traktaterne:

"Protokol om tjenesteydelser af almen interesse

De høje kontraherende parter,

der ønsker at understrege vigtigheden af tjenesteydelser af almen interesse

er blevet enige om følgende fortolkende bestemmelser, der skal tilknyttes traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Unionens funktionsmåde:

Artikel 1

Unionens fælles værdier med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jr. artikel 16 i EF-traktaten, omfatter

især

- nationale, regionale og lokale myndigheders vigtige rolle og skønsbeføjelser med hensyn til at levere, bestille og tilrettelægge tjenesteydelser af almen økonomisk interesse så tæt på brugeres behov som muligt

- diversiteten i forskellige tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og forskellene mellem brugernes behov og præferencer, der kan være et resultat af forskellige geografiske, sociale eller kulturelle situationer.

- et højt niveau for kvalitet, sikkerhed og overkommelige priser, lige behandling og fremme af universel adgang og af brugerrettigheder.

Artikel 2

Traktaternes bestemmelser berører på ingen måde medlemsstaternes beføjelse til at levere, bestille og tilrettelægge ikke-økonomiske tjenesteydelser af almen interesse."

 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.