Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Svensk-finsk ros til sociale klausuler i danske offentlige udbud

22. Apr. 2010 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Danmark er langt foran Sverige, når det gælder at stille sociale krav, når det offentlige lægger opgaver i udbud. Danmark var både hurtig til at fastsætte regler for de offentlige udbud og gå langt i fortolkningen af EU’s muligheder for at forpligte dem, der vinder udbud, til at tage sociale hensyn.

Det mener forskningsredaktør ved Stockholms Universitet, Kersten Ahlberg, og den juridiske professor, Niklas Bruun, fra Helsingfors Universitet. Rosen kommer i et stort værk ”Upphandling och arbete i EU”, som de har skrevet for det svenske institut for europæiske studier, Sieps.

Danmark og Sverige hørte til de lande, der var de klareste fortalere for sociale hensyn, da EU kom med regler for offentlige udbud. Men Kersten Ahlberg og Niklas Bruun finder, at Danmark i modsætning til Sverige var mere aktiv med at benytte mulighederne. Danmark ratificerede en ILO-konvention om arbejdsforhold og gik i arbejdet med EU’s udbudsdirektiv langt med de sociale klausuler i forberedelsen af den danske lovgivning.

De to forskere citerer bemærkninger til loven, der henviser til EU-Domstolen og fastslår, at der ikke er noget til hinder for, at ”udbyder i udbudsmaterialet kan fastsætte særlige kontraktvilkår vedrørende entreprenørens pligt til at varetage sociale hensyn under udførelsen af kontrakten.”

Et høringssvar fra Beskæftigelsesministeriet fastslår ligeledes, at der kan tages både miljømæssige og sociale hensyn, når de offentlige myndigheder lægger opgaver ud. Ministeriet ønskede, at det kom til at fremgå direkte af lovforslaget.

Ikke klare regler

Der har i årevis været tvivl om, hvor frit et land er stillet, når det lægger opgaver ud. Kersten Ahlberg og Niklas Bruun erkender, at der er grænser for friheden. Og det er uklart, hvor grænsen går. Men de finder, at der ikke er nogen, når opgaverne er nationale og ikke en del af EU’s indre marked.

I KL er chef for offentlig-privat, Jakob Scharff, ikke overrasket over, at den danske udbudspolitik får ros af den svenske og den finske forsker. Også han erkender, at grænsen for mulighederne for at stille sociale krav i de offentlige udbud ikke står nagelfast, men mener, at der alligevel er betydelige muligheder. Og dem har Danmark benyttet sig af i snart ti år.

- Det er min opfattelse, at vi absolut hører til dem, der er kommet længst, siger Jakob Scharff.

Nyrup-regeringen tog de sociale klausuler op. De harmonerede godt med den daværende regerings satsning på det rummelige arbejdsmarked, hvor der også var plads til svage grupper.

Arbejdet med de sociale klausuler fortsatte, efter VK-regeringen kom til. I KL fik arbejdet særlig betydning, fordi kommunerne havde et økonomisk incitament til at få folk i arbejde.

- Vi udviklede værktøjer, som kommunerne kunne bruge i arbejdet med sociale klausuler, siger Jakob Scharff.

Han erkender, at der er erhvervsorganisationer og virksomheder, der ikke er parate til at tage et socialt ansvar. Og det er heller ikke alle opgaver, der egner sig til det. Hvis opgaven er svær at planlægge og af kort varighed – for eksempel en opgave som vintertjeneste - er det ikke praktisk.

Til gengæld får virksomhederne også betydelig hjælp med at håndtere de praktiske forhold med kontrakter, der indeholder sociale klausuler. KL har blandt andet udarbejdet en juridisk tekst, virksomhederne kan sætte ind, når de byder på arbejder.

Unge et nyt problem

EU satser i sin strategi for EU frem mod 2020 på det inkluderende arbejdsmarked – eller rummelige arbejdsmarked. Til de grupper, der nu skal tages særlige hensyn til, er de unge. De er hårdt ramt af krisen og har den højeste arbejdsløshed.

KL er opmærksom på problemet, der også er stigende i Danmark. Der er problemer med praktikpladser til de unge, der er under uddannelse.

- De unge havde vi ikke med i arbejdet i 2000. Nu er det en klar udfordring at skabe flere uddannelsesmuligheder – for eksempel praktikpladser. Vi ser nu på, hvordan der kan laves kontrakter, så uddannelse også kommer ind i billedet, siger Jakob Scharff.

Igen er det ikke alle offentlige udbud, der er egnede til at stille krav om, at virksomheder er forpligtet til at uddanne unge. Men der er områder, hvor kontrakter gælder i længere tid typisk inden for serviceydelser, som rummer muligheder.

- Vi ser nu, at kommunerne også er interesserede i få de unge med i sociale kontrakter, siger Jakob Scharff.

Men også her må man se på, hvor langt man kan gå i forhold til EU-reglerne.

- Men vores vurdering er at der kan lade sig gøre på visse betingelser, siger Jakob Scharff. 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.