Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Fokus på social service på Rådsmøde

21. May. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen

Hvor går grænsen for det, vi alle opfatter som en samfundsopgave, som det offentlige løser bedst? Hvor går grænsen mellem det frie marked og de områder, som det offentlige traditionelt har stået for?

Det er nogle af de store politiske spørgsmål i næsten hele verden. I EU er de højaktuelle med en række forslag, der udbreder det frie marked til områder, hvor det offentlige tidligere stod for serviceopgaver.  Med det omdiskuterede servicedirektiv blev der åbnet for yderligere konkurrence, men enkelte sektorer blev holdt udenfor direktivet.

På EU-landenes social- og beskæftigelsesministres møde den 30. maj tager ministrene en debat om det måske mest ømfindtlige område, som de fleste nok stadig forbinder med en del af offentlig velfærd, nemlig den sociale service.

Ministrene skal ikke vedtage nye initiativer eller lægge nye linjer. Der er udelukkende tale om, at de får endnu en rapport på bordet. Den beskriver de forskellige svar, som de enkelte EU-lande har givet på en række spørgsmål, som EU-kommissionen har stillet om den sociale service.

 

Kommissionens hvidbog om tjenesteydelser af almen interesse

EU-kommissionen er tidligere spillet ud med en hvidbog om de såkaldte tjenesteydelser af almen interesse. Den lagde op til, at de enkelte EU-lande selv definerer, hvad der efter deres mening er tjenester af almen interesse og herunder også de tjenester, hvor borgerne betaler for tjenester, såkaldte tjenester af almen økonomisk interesse.

Hvidbogen lagde op til, at der siden kom udspil om både de særlige sociale tjenester og sundhedsydelser.

Sundhedsydelser er holdt helt ude fra servicedirektivet og behandles i et særligt udspil fra EU-kommissionen i en anden sammenhæng (se andetsteds på portalen). Kommissionen spillede også ud med en meddelelse om de sociale tjenester af almen interesse.

Herefter fik medlemslandene en række spørgsmål at besvare. Det er en rapport om besvarelserne, ministrene nu får forelagt. Besvarelserne er forskellige, og det viser, hvor vanskeligt spørgsmålet om de sociale tjenester er.

Der skulle dog være bred enighed i medlemslandene om, at det er op til de enkelte lande selv at definere, hvad de forstår ved sociale tjenester. Nogle lande begrænser sociale tjenester til svage og udsatte grupper, mens bl.a. Sverige, Holland og også Danmark har bredere definitioner, hvor sociale boliger f.eks. ikke kun er for folk med lave indkomster.

I Danmark har en række organisationer også svaret på spørgsmålene. LO finder det positivt, at EU-kommissionen forsøger at få større klarhed over forholdet mellem de sociale tjenester og EU’s særlige regler på hele konkurrenceområdet, det indre marked, statsstøtte m.m. LO påpeger en række uklarheder i EU-kommissionens udspil, f.eks. om hjemmehjælp og lignende velfærdsydelser bliver en del af servicedirektivet eller holdt udefra på grund af deres særlige karakter. LO’s høringssvar kan læses her.

FTF og AC kommer også ind på servicedirektivet i deres besvarelser og påpeger, at ikke kun sundhedsområdet, men også uddannelser bør holdes udenfor.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har også behandlet forslaget og vedtog i marts med stort flertal, at der bør være et rammedirektiv, der definerer de særlige interesser netop for at garantere, at der er tjenester, som de nationale myndigheder selv kan bestemme over. Dermed ønskede udvalget at begrænse EF-domstolens indflydelse på udviklingen. EØSUs betænkning kanses her.

Europa-Parlamentet vedtog på eget initiativ i marts en rapport om de social tjenester af almen interesse. Rapporten var udarbejdet af socialisten Joel Hasse Ferreira fra Portugal. Også parlamentet finder, at der er en begrebsforvirring. Der er ingen klarhed over, hvad de forstås ved offentlige tjenester, tjenester af almen interesse og almen økonomisk interesse. Derfor er der behov for en afklaring især af princippet generelle interesser, regler for konkurrence og offentlig støtte.

Selv om parlamentet hilste Kommissionens udspil velkomment, så skabte heller ikke det den fornødne klarhed.

Parlamentet fandt, at princippet om subsidiaritet, hvor landene selv bestemmer forholdene for det sociale område, må forenes med det ansvar, samfundene også har i forhold til de grundlæggende rettigheder for borgerne og hensynet til et værdigt liv. Hensynet til de generelle interesser måtte stå over hensynet til markedet.

Hele parlamentets betænkning kanlæses her.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.