Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

26.11.07 Rekord i indberetninger om farlige produkter

26. Nov. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Farlige produkter eller varer, der kan være problemer med, cirkulerer mellem EU-landene og kommer i stigende omgang til EU fra omverdenen. Ifølge EU-kommissær Meglena Kuneva, der har ansvaret for forbrugerbeskyttelse, sætter oktober 2007 rekord for advarsler om usikre produkter.

Advarslerne kommer til RAPEX, der er den fælles alarmcentral for produkter, der ikke overholder kravene til produktsikkerhed. Allerede i RAPEX’s beretning for 2006 hed det, at antallet af usikre produkter var konstant stigende. Fra 2004 til 2006 var der tale om mere end en fordobling fra 388 sager til 924 alene inden for andre varer end fødevarer.


EU-kommissionen har foreslået en række initiativer for at få løst problemerne. Og EU arbejder på nye regler for anerkendelse af produkter, der blandt andet lægger op til ændringer af mærkninger.

Samtidig bebuder kommissæren en gennemgang af alle led i den kæde af leverandører af legetøj, hvor der har været særlige problemer især med kinesiske produkter. Gennemgangen ventes færdig til foråret.

Meglena Kuneva regner samtidig med at komme med opdaterede direktivforslag om produktsikkerheden for legetøj samt kosmetik.

EU-kommissionen, der står umiddelbart forud for et topmøde med Kina, understreger, at der er sket betydelige fremskridt i samarbejdet om produktsikkerhed. Bl.a. har de kinesiske myndigheder af egen drift standset 93 eksportvarer.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.