Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

27.09.11 EU-borgere giver smæk til det indre marked

27. Sep. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Borgerne i EU ser mere skeptisk på det indre marked end tidligere. De har svært ved at se, at de har store fordele af de friheder, det indre marked giver. Til gengæld har det betydet dårligere arbejdsforhold, og at billig arbejdskraft er strømmet til landet. Borgerne finder også, at der er for mange lande med i det indre marked, viser en ny meningsmåling fra EU-kommissionens Eurobarometer. Den giver på flere punkter et skud fra boven mod det indre marked og har straks givet EU-Kommissionen noget at tænke på.

- Europas borgere og virksomheder har gjort os opmærksomme på en række vigtige spørgsmål. De har fortalt os, hvor det indre marked ikke fungerer ordentligt, siger EU-kommissær med ansvar for det indre marked, Michel Barnier, i forbindelse med offentliggørelsen af meningsmålingen.

Flere end hver anden i EU finder således, at det indre marked har forværret arbejdsforholdene i deres land. Størst skepsis har cyprioterne. 79 procent mener, at det indre marked er skyld i forringede arbejdsforhold. Selv om Grækenland får overført milliarder af euro til landet gennem EU’s struktur- og samhørighedsfonde, finder 74 procent af borgerne, at det indre marked har forværret deres arbejdsforhold. Det samme mener 71 procent af slovenerne, og både 61 procent af tjekkerne, portugiserne, østrigerne og ungarerne mener tilsvarende, at det indre marked har givet ringere arbejdsbetingelser i deres lande.

Danskerne hører til de mere positive. Kun 36 procent er enige i synspunktet, at det indre marked har ført til forringede arbejdsforhold.

Udbredt tysk skepsis

Det er bemærkelsesværdigt, at borgerne i de store EU-lande finder, at det indre marked har forværret deres arbejdsforhold. I Tyskland viser en række meningsmålinger, at borgerne er mere og mere skeptiske over for EU, og det spiller ind på regeringens lyst til at give flere penge til EU og kriselandene. Eurobarometers tal understøtter opfattelsen af mere EU-kritiske tyskere.

Det får Frankfurter Allgemeine Zeitung til at konkludere, at tyskerne ikke får noget fra det indre marked. Avisen hæfter sig netop ved tyskernes syn på det indre marked og arbejdsmarkedet. 56 procent af tyskerne finder, at forholdene på arbejdsmarkedet er forværret og giver det indre marked skylden.

En lige så stor del af franskmændene har samme holdning, mens det er 59 procent af spanierne og 54 procent af italienerne.

Oversvømmes af billig arbejdskraft

Hele 58 procent af borgerne i EU finder, at den fri bevægelighed for arbejdskraften har ført til, at deres land oversvømmes af billig arbejdskraft. I 19 af landene er det over halvdelen, der har det synspunkt – på Cypern er det 96 procent, der er enig i synspunktet.

Også grækerne finder, at den udenlandske arbejdskraft oversvømmer landet. Hele 71 procent har den holdning, der deles af 70 procent af belgierne og østrigerne, mens det både i Storbritannien, Holland, Tyskland, Italien og Spanien er mellem 63 og 68 procent.

Kun i ni lande er over halvdelen af befolkningen enig i, at det indre marked har ført til bedre levevilkår. Igen er danskerne de mest positive. Hele 60 procent af danskerne og lige så mange finner enige i det synspunkt.

I den anden ende af skalaen befinder spanierne, tyskerne, franskmændene og briterne sig. Kun mellem 30 og 34 procent af borgerne i de lande er enige i, at det indre marked har hævet levestandarden. De får støtte i deres holdning fra 36 procent af italienerne.

Danskerne har også et mere positivt syn på EU’s sociale side end borgerne i det øvrige EU. Hele 55 procent er enig i, at det indre marked er en fordel for de fattige og vanskeligt stillede borgere. På Cypern er det hver anden, der har det synspunkt, men derefter går det ned ad bakke med tilslutningen til synspunktet. I 14 EU-lande er det færre end hver tredje, der er enig i, at det indre marked er en fordel for de fattige og dårligt stillede borgere. I 19 lande er flere end hver anden totalt uenig i synspunktet – i Grækenland 70 procent, i Ungarn 66 procent og i Tyskland og Belgien 63 procent.

For mange med

Eurobarometer ser også på borgernes holdninger til det indre markeds størrelse. Igen ser de fleste landes indbyggere med skepsis på samarbejdet. Kun i fire lande er der flere, der er uenige end enige i synspunkter, at det indre marked har for mange lande med.

Kun en tredjedel af svenskerne finder, at det indre marked er for omfattende, mens det er 87 procent at cyprioterne, 85 procent af grækerne og 72 procent af slovakkerne., men også 63 procent af tyskerne og 65 procent af spanierne.

Cyprioterne ser også, at det indre marked kun er en fordel for de store firmaer, mens det synspunkt kun deles af 36 procent af danskerne, der igen ser mere positivt på EU-samarbejdet end borgerne i det øvrige EU. 62 procent af borgerne i det samlede EU finder således, at det er det store firmaers indre marked. Pmh












 


Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.