Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

8.02.07 Hedge fonde i søgelyset

09. Feb. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Af Peder Munch Hansen
Det tyske EU-formandskab kræver større åbenhed om de nye former for kapitalfonde, hedge fonds, der breder sig på markederne og overtager virksomheder, uden nogen klart ved, hvad der gemmer sig bag fondene. Fredag og lørdag tager den tyske finansminister Peer Steinbrück fondene op på et møde i Essen mellem de otte mest industrialiserede lande i verden.

Allerede på det seneste møde blandt EU-landenes økonomi-og finansministre var de nye fonde til en kort debat. Fondene, der samlet anslås at have 1700 mia. dollar bag sig, er populære blandt især nyrige, der skyder penge ind i det, der ofte betegnes som risikable forretninger.
Tysklands vicefinansminister Thomas Mirow udtalte allerede i december, at Tyskland ville tage fondene op til debat. Han mente, at fondene kunne bringe virksomheder ud på farefulde færder på den måde, de opererede.

- Hvad vi gerne vil vide, det er, om der er systematiske risici, ja eller nej, og hvis der er, hvad kan vi så tage os af det på en fornuftig måde, sagde Thomas Mirow ifølge BBC.

Den tidligere kansler Helmut Schmidt krævede for nylig kontrol med fondene, der ofte har hjemsted i skattely, hvor der ingen reguleringer er. Schmidt sammenlignede situationen med småsparernes, der er fuld åbenhed om.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.