Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

EU-toppen om kapitalfonde - også Fogh Rasmussen ønsker indsigt

14. Mar. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De 27 EU-lande vedtog fredag den topmøde-erklæring, der kræver større indsigt med kapitalfonde.

EU-kommissionen fremlagde i slutningen af februar en såkaldt Meddelelse fra Kommissionen, der lagde op til mere kontrol med de store statslige og private pengetanke. Kravet var ifølge kommissionsformand Manuel Barroso større åbenhed og ansvarlighed med investeringerne. I første omgang ønsker Kommissionen frivillige, globale aftaler med en adfærdskodeks, men lykkes det ikke, er formand Barroso parat til at foreslå lovgivning.

På EU-topmødets førstedag gav statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sin tilslutning til etablering af den adfærdskodeks, der er nævnt i topmødets slutdokument. Han sagde til danske journalister, at han ønsker langt mere gennemsigtighed i forhold til de store fonde.

-Det giver da anledning til bekymring, hvis de store fonde, ikke kun statsfonde, foretager investeringer af strategiske og ikke af økonomiske grunde, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Han mente, at indsigt og gennemsigtighed kræver en global løsning, og at EU-landene ikke opnår tilstrækkeligt ved at handle alene. Derfor er det fint at begynde med den adfærdskodeks, der er nævnt i slutdokumentet, sagde statsministeren.

På et spørgsmål om det var russiske penge, der gav anledning til bekymring lød svaret: Ingen nævnt, ingen glemt. Alligevel gav statsministeren norske fonde et par pæne ord med på vejen, fordi der i Norge findes tilgængelige regler om, hvordan man må operere og investere.

Topmødet tilslutter sig fem principper defineret af EU-kommissionen:

  • En forpligtelse til et åbent investeringsmiljø
  • Støtte til et multilateralt arbejde for at få åbenhed og gennemsigtighed
  • Brug af nationale instrumenter, hvor det er nødvendigt
  • Respekt for EU-traktaternes regler og internationale regler
  • Proportionalitet og gennemsigtighed.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.