Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

To EU-lande vil lempe kemi-regler for små virksomheder

13. Dec. 2011 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

13.12.11 De små og mellemstore virksomheder vejrer morgenluft, efter EU lægger op til at lette deres byrder ved at holde dem ude fra dele af EU-lovgivningen. Tjekkiet og Slovakiet presser på for at få lempet reguleringen af den kemiske industri ved at få taget det såkaldte REACH-initiativ op igen.

De to landes regeringer finder, at reglerne i REACH er så stramme, at de især rammer de små og mellemstore virksomheder og underminerer væksten i de virksomheder, der skal få EU ud af krisen.

Den europæiske fagbevægelse EFS advarede efter EU-topmødet i sidste uge mod at afskaffe regler. Fagbevægelsen finder ikke, at lønmodtagerne og miljøet skal betale prisen for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Slovakiets konkurrenceattache, Dusan Jurik, i Bruxelles erkender da også ifølge EurActiv, at interesser står over for hinanden.

- Vi anerkender vigtigheden af at beskytte mennesker, men på den anden side er vi også nødt til at tænke på vore små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, siger Dusan Jurik.

En anonym tjekkisk kilde siger, at det ikke er et spørgsmål om at droppe hele REACH-lovgivningen, men det kun handler om at tilpasse dem til de små og mellemstore virksomheder.

REACH-lovgivningen kom ti verden i 2007 efter års politiske slag, hvor ikke mindst den kemiske industri drev en omfattende lobbyvirksomhed for at undgå, at der kom stamme regler for kemiske stoffer. Slaget om de kemiske stoffer er fortsat, og det ventes, at REACH-lovgivningen kommer til eftersyn til næste år.

Lande forbereder sig til det ny slag. En række landes ministre mødtes ifølge EurActiv i sidste måned i Stockholm for at diskutere krav til ændringer. Slovakiets og Tjekkiets udspil ses som en del af den kamp, der igen ventes om industriens brug af kemiske stoffer og materialer.

- Vi anerkender REACHs fordele for miljøet og sundheden, det står klart, men samtidig må vi have sikkerhed for, at væksten ikke kvæles, men snarere bliver støttet ikke mindst under den økonomiske krise, siger den tjekkiske embedsmand.

En række miljø- og forbrugerorganisationer ønsker på den anden side, at reglerne for kemiske stoffer bliver strammet, når lovgivningen tages op. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.