Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Post-Danmarks lavpris var forbrugervenlig

27. Mar. 2012 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

27.03.2012 Post-Danmark måtte gerne give en række supermarkedskæder lavpris på fordeling af tilbudsaviser, selv om prisen lå under postvæsnets generelle prisliste. Det fremgår af en dom, som EU-domstolen i Luxembourg afsagde i formiddag i en ren dansk strid.

Dommen blev anset for at være så principiel, at den blev afgjort af domstolens store kreds af de mest erfarne dommere, der træder til på områder, hvor væsentlige principper er på kant.

Hovedsynspunktet er, at det ikke er ethvert lavpristilbud fra et stort og dominerende selskab, der kan betragtes som misbrug af den dominerende stilling, som Post-Danmark havde i perioden efter at postmonopolet var brudt.

Hvis lavpris-tilbuddet eksempelvis fører til, at lavpris-leverandøren gennem den nye kunde kan effektivisere sit arbejde, og den lave pris gavner forbrugerne, så er det samlet set konkurrence og ikke misbrug af den dominerende stilling.

Striden gjaldt Post-Danmark og Forbruger-kontakt, der mistede den store kunde. Den verserer ved Højesteret, som havde bedt Luxembourg besvare hovedspørgsmålet om forståelse af EUs konkurrenceregler. Sagen startede oprindelig hos de danske konkurrencemyndigheder og skal nu tilbage til Højesteret.



Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.