Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Rekordbøder til bilglasfirmaer for kartelsamarbejde

12. Nov. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

De fire store selskaber for frontruder, sidevinduer og soltage i biler får samlet en bøde på 1,3 milliarder euro for at dele markedet og indgå kartelaftaler. Selskaberne står for 90 procent af den glas, der bruges i nye biler i Europa. EU-kommissionen, der i dag vedtog bøden, har gennem nogen tid undersøgt forholdene i de fire fabrikker efter anonyme tip om, at de indgik aftaler.

Den franske storleverandør i glas Saint-Gobain fik en skærpet straf, fordi det ikke er første gang, selskabet overtræder reglerne for aftaler. De øvrige firmaer er det belgiske Soliver, japanske Asahi og britiske Pilkingson.

EU-kommissionen har i de senere år skærpet kampen mod kartelaftaler i industrien. Den ny bøde er samtidig er den største, der hidtil er givet. Bøden på 896 millioner euro (6,6 mia. kr.) til Saint-Gobain er samtidig den største, noget enkelt firma har fået.

EU-kommissær Neelie Kroes sagde på et pressemøde i Bruxelles, at selskaberne i fem år havde snydt både bilindustrien og bilkøberne, for hvad der svarer til 15 milliarder kroner. Når bøderne var så store, skyldtes det, at det var et meget stort marked, forseelserne var alvorlige og Saint-Gobain havde krænket konkurrencen tidligere.

- Kommissionen har vedtaget så høje bøder, fordi den hverken kan eller vil tolerere en sådan retsstridig adfærd. Ledelser og aktionærer i selskaberne, der skader forbrugerne og den europæiske industri ved at oprette karteller, må lære lektien den hårde vej – snyder I, får I en hård straf, sagde Neelie Kroes.

Selskaberne har ifølge Kommissionen holdt møder på hoteller i lufthavne i flere byer i Europa og her aftalt, hvordan de hver især kunne sikre deres markeder til gode priser.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.