Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Tilstå ulovlige prisaftaler i EU og få straffen nedsat

02. Jul. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

 Tilståelsessager giver myndigheder mere tid til at gå efter andre lovbrydere. Derfor satser EU-kommissionen på at skaffe sig flere tilståelser hos de virksomheder, der laver ulovlige prisaftaler. Kartellerne skal bekæmpes effektivt, og det er en del af effektiviseringen, at man nu tilbyder lovovertræderne en genvej til en tilståelse.

Kartel-aftalernes folk skal inviteres til at kigge i Kommissionens materiale mod dem. Når de har set så meget, at de får røde ører, er det meningen, at de omgående skal erkende deres ansvar, tilstå ulovlighederne, og tage imod tilbuddet om et nedslag i den påtænkte bøde på 10 procent.

EU-kommissionen siger, at den nye forenklede procedure er aftalt med de 27 landes konkurrencemyndigheder. I Danmark er det Konkurrencestyrelsen.

De nye regler træder i kraft straks efter offentliggørelse i EU-tidende, det vil sige i løbet af få dage. 

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.