Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Fjerner straftold på kinesiske el-pærer

30. Aug. 2007 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det skal være slut med straftold på energisparepærer fra Kina, siger EU-kommissionen.

Den Europæiske Union har gennem fem år lagt en særlig straf-told på energispare-pærer fra Kina, men nu skal elpærerne have chancen for at komme ustraffet ind på det europæiske marked.

EU-kommissionens forslag kommer med den helt usædvanlige begrundelse, at europæisk industri ikke kan levere mere end 25 procent af de elsparepærer, der sælges på det indre europæiske marked.,

Straftold – eller antidumpingtold – lægges på et lands varer, hvis det kan dokumenteres, at varerne sælges på det europæiske marked langt under det, som er den reelle pris.

De europæiske brancheorganisationer foreslog EU-kommissionen at fortsætte med straftolden for at holde de kinesiske varer ude, men efter en længere undersøgelse spiller Kommissionen miljøkortet ud: Energibesparelser er højt på dagsordenen, og nu må den europæiske industri tilpasse deres produktion og levere varerne til konkurrencedygtige priser i løbet af det kommende år. Kina-pærerne skal ikke længere gøres kunstigt dyrere gennem straftolden.

Kommissionens udspil kræver en høring hos medlemslandene, hvor virksomheder med en direkte interesse i denne del af markedet formentlig vil søge fornyet støtte til at skrue ned for de kinesiske lys.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.