Nyheder, baggrund og overblik over faglige spørgsmål inden for EU direkte fra LO, FTF AC’s redaktionen i Bruxelles.

Nye liberaliseringer i el- og gassektoren i EU

08. Jun. 2008 | By testmanden

Send til en ven |
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Det slovenske EU-formandskab trak et afgørende stik hjem fredag aften, da formandskabet fik tilslutning til nye liberaliseringer inden for el- og gassektoren. Et forlig på et ministerrådsmøde i Luxembourg sikrede, at de store energiselskaber i Europa ikke forsat kan eje og samtidig lede både produktionsselskaber og de net, der får el og gas ud til centraler og forbrugere.

I flere år her netop det spørgsmål bremset EU-kommissionens ti år gamle planer om liberaliseringer af energipolitikken i EU, der nu drejer sig om den tredje energipakke. Otte lande med Tyskland, Østrig og Frankrig og lande i Østeuropa i spidsen har hidtil modsat sig en adskillelse af produktion og transmission. Især de store franske og tyske selskaber har kæmpet for, at de bevarer retten til at eje både produktionsanlæg og transmissionsnet.

En anden gruppe af lande med Storbritannien, Danmark, Sverige og Holland har stået lige så fast på, at der skal ske en total adskillelse. Og de fronter har stået over for hinanden i flere år og også efter, at stats- og regeringslederne i marts sidste år var enige om, at produktion og net skulle adskilles.

Opblødningen, der førte til forliget fredag, kom den 14. marts, da Frankrig, Tyskland og de øvrige seks lande foreslog, at der blev en klar adskillelse mellem ledelsen af de selskaber, der producerede og transmitterede el og gas.

Landene byggede videre på Kommissionens alternative forslag til en fuldstændig adskillelse mellem produktion og net. Det talte om en klar ledelsesmæssig linje mellem selskaberne, der stod for de to opgaver, men ikke en ejermæssig adskillelse. De otte lande accepterede for første gang, at det var slut med den totale dominans over markedet.

Den ide byggede det slovenske formandskab videre på, og det den en opstramning af de otte landes forslag, der gik igennem på rådsmødet. Ministrene forhandlede først og fremmest elliberaliseringen, men forligets hovedlinje gælder også gassektoren. Forliget siger, at der skal være en uafhængig operator, der star for transmissionsnettene.

Produktionsselskaberne kan stadig være de formelle ejere, men ledelsesmæssigt skal der være en adskillelse, og det vil blive overvåget. Selskabet må ikke diskriminere mellem de firmaer, der ønsker at få adgang til nettene.

Samtidig bliver der tørre opgaver for nationale tilsyn, der overvåger markedet. Også EU-kommissionen, der allerede har givet bøder til selskaber for at trodse markedet, får nye beføjelser i overvågningen.

Det slovenske formandskab bemærker i konklusionerne fra mødet, at der stadig er en række lande, der ønsker en fuld ejermæssig adskillelse. Men opfattelsen er, at forliget trækker i retning af fuld adskillelse, fordi debatten dermed kommer op igen. Der er således enighed om, at energipakken bliver taget op igen i de kommende år.


Konkurrencen mangler

Når slaget om el- og gasmarkedet er så hidsigt, skyldes det både, at der er store beløb på spil, og at markedet ikke opfører sig som almindelige forbrugsmarkeder. Der er ikke forskel på varens udseende, og en mulig fransk køber af dansk el fra et vindkraft, får formentlig aldrig den el, som de danske vindmøller har sendt ud på transmissionsnettet, men uden tvivl el fra et fransk atomkraftværk.

Få store selskaber sidder på næsten hele produktionen, og de ønsker stadig at dominere markedet.

Europa er i dag ikke forbundet, og netværkerne er gamle. Det betyder store energispild. Svindet ved jævnstrøm er mindre end ved vekselstrøm, og det overvejes at udbygge net med jævnstrøm til de lange forbindelser.

De store selskaber anklages for ikke at udbygge nettene og sikre, at der er plads til nye udbydere som for eksempel de danske vindmøllers bidrag.

Det hedder for eksempel, at de tyske værker har blokeret for de danske selskaber, så Danmark ikke kan komme af med den rene energi fra vindkraften. EU-kommissionen taler også om ”kødannelser” på nettene, hvor de største ventetider netop er mellem Danmark og Tyskland.

Andre som energieksperten professor Steve Thomas fra universitetet i Greenwich nær London finder i sine undersøgelser, at selskaber, der ejer net, men ikke produktion, bliver forsigtige med at investere og satser på de sikre leverandører. Skal de udbygge net, der en del af tiden blot venter på, at vinden blæser i Danmark, så koster det også. Se undersøgelserne på fagligt.eu her.

Steve Thomas finder, at i USA er elpriserne steget mere i stater, der har afskaffet retten til at producere og samtidig eje net end i stater, der har bevaret selskabernes ret til at stå for det hele.

Tal fra Dansk Energi viser samtidig, at Danmark reelt er storeksportør af el også til Tyskland og ikke holdes totalt ude fra markedet.

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal om EU med nyheder, baggrund og overblik. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsspørgsmål følge med.

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem LO, FTF og AC. Redaktionen sidder i Bruxelles og kan kontaktes på mail.